Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber og sunni-muslim fra Sahl Alghab, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste som følge af krigen i landet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter sin egen og sin kærestes familie, da de er imod forholdet mellem dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og fordi forklaringen ikke forekommer sandsynlig. Endvidere har ansøgeren og ansøgerens kæreste givet indbyrdes divergerende oplysninger om blandt andet konflikten med deres familier. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren kommer fra Syrien, idet forklaringen herom forekommer utroværdig. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at den foretagne sproganalyse konkluderer, at det er meget usandsynligt, at ansøgerens sproglige baggrund er Syrien. Nævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren har udvist meget begrænset kendskab til Syrien, syriske forhold og området, hvorfra han efter egne oplysninger er født og opvokset. Endelig bemærker nævnet, at ansøgeren ikke har fremlagt dokumentation for sin identitet i form af nationalitetspas, ID-kort eller lign. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger i Libanon. Nævnet har herved lagt vægt på sproganalysen, der konkluderer, at ansøgeren med stor sandsynlighed har sin sproglige baggrund i Libanon. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører indkaldelse til aftjening af militærtjeneste i Syrien, til grund. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konflikten med sin egen og sin kærestes familie til grund. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens kæreste har forklaret divergerende om tidspunktet for og omstændighederne omkring kontakten til ansøgerens far, tidspunktet for og karakteren af de påståede trusler, samt hvornår og hvordan de flygtede. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at kærestens familie skulle være imod forholdet mellem dem, blandt andet fordi de ikke har samme nationalitet, hvilket Flygtningenævnet har afvist. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om konflikten med sin egen og kærestens familie til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015, hvor ansøgeren derimod oplyste som asylmotiv, at han frygtede, at hans far ville tvinge ham til at arbejde i landbruget. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer indkaldelse til aftjening af militærtjeneste i Syrien, eller at han har haft en konkret konflikt med sin egen og/eller sin kærestes familie. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2016/21/JOL
