Nævnet meddelte i juni 2014 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt tre børn fra Libanon. Indrejst i 2013. Det fremgik af sagen, at den mandlige ansøger havde forklaret, at Amal-bevægelsen ønskede, at han skulle kæmpe i Syrien, hvilket han afviste, hvorefter lederen og andre personer overfaldt ham med slag med flad hånd og spark, så han blødte. Ansøgeren ville hævne sig og overfaldt derfor 3-4 dage senere sammen med tre venner lederens to voksne sønner med knytnæveslag og spark, så de var blodige i ansigtet, idet han ville gøre ved dem, hvad medlemmerne af Amal-bevægelsen havde gjort mod ham. Ansøgeren mente ikke, at sønnerne kom alvorligt til skade, idet de efterfølgende kidnappede hans datter.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske arabere og henholdsvis shia-muslim og sunni-muslim af trosretning fra Beirut, Libanon. Den mandlige ansøger har været medlem af Amal-bevægelsen siden begyndelsen af 2010. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at den mandlige ansøger vil blive slået ihjel af Amal-bevægelsen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger i [foråret 2013] deltog i et møde med Amal-bevægelsen, som ønskede, at han sammen med andre af deres medlemmer skulle rejse til Syrien for at bekæmpe oprørene. Den mandlige ansøger ønskede imidlertid ikke at rejse til Syrien, fordi han havde tre børn, og fordi han ikke ville slå uskyldige folk ihjel. Ansøgeren blev efter mødet slået af flere af deltagerne, der ved til stede under mødet, idet han havde sagt nej til at rejse. Den mandlige ansøger ønskede herefter at hævne sig på lederen af Amal-bevægelsen, hvorfor han sammen med tre af sine venner opsøgte lederens to sønner og overfladt dem. [Samme måned] henvendte lederen af bevægelsen sig sammen med to mænd på ansøgernes bopæl. De ville vide, hvor den mandlige ansøger var. Den kvindelige ansøger var på dette tidspunkt alene hjemme. Omkring [en uge senere] blev ansøgernes datter […] kidnappet af lederens to sønner, som truede hende til at stige ind i deres bil. Datteren blev forhandlet fri samme aften. [Et par uger senere] blev datteren igen forsøgt kidnappet af lederens to sønner, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Ansøgerne flyttede efterfølgende til et skjult sted i […], hvor de opholdt sig frem til deres udrejse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Den mandlige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen den […] 2013 oplyst, at han var lønnet ansat af Amal-bevægelsen som vagt og menigt medlem. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den […] 2013 har ansøgeren uddybet dette og har forklaret, at han bar våben og stod til rådighed til alt, herunder kampe og befrielse af nogen, og senere under samme samtale, at han, udover deltagelse i 2 gadekampe, ikke lavede andet for Amal-bevægelsen. Den mandlige ansøger kan derfor ikke anses for særligt profileret i forhold til Amal. Ansøgerne har om deres konflikt forklaret, at den mandlige ansøger under et møde i Amal-bevægelsen i [foråret] 2013 afslog at tage til Syrien for at deltage i krigen og under samme møde udtalte, at sunnier var bedre end Amals medlemmer, hvorfor han blev slået. Nogle dage senere hævnede den mandlige ansøger sig ved at slå den lokale Amal-leders to sønner. Disse to sønner kidnappede derefter ansøgernes datter, der samme dag blev løsladt mod betaling, og samme personer forsøgte senere igen at kidnappe datteren. Flygtningenævnet finder herefter, at den mandlige ansøgers konflikt ikke er politisk eller religiøst motiveret men alene af privat karakter. Da imidlertid denne konflikt består med den lokale leder af Amal-bevægelsen og dennes familie, og ansøgerne ikke kan forventes at kunne opnå myndighedernes beskyttelse herimod, finder et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Libanon risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger om de angiveligt strafbare forhold, den mandlige ansøger har begået i hjemlandet, hvorfor betingelserne for at udelukke den mandlige ansøger fra beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 10, stk. 2, ikke på det foreliggende grundlag er opfyldte. Flygtningenævnet meddeler derfor de libanesiske statsborgere […] og […] samt deres tre børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” liba/2014/2
