Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere, sunnimuslimer og bidoonere (statsløse) fra [byen X], Al Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, idet den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder, og idet de er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgerne har endvidere henvist til de generelle forhold for uregistrerede bidoonere i Kuwait. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger [i starten af 2014] deltog i en demonstration i [byen Y], inden demonstrationen blev opløst af politiet. Den mandlige ansøger blev i denne forbindelse anholdt og fængslet. Den mandlige ansøger blev omkring en måned efter løsladt mod at underskrive nogle erklæringer, hvoraf det fremgik, at han ville samarbejde med politiet ved at videregive oplysninger om andre demonstranter. Han blev derudover pålagt meldepligt hos myndighederne. Den mandlige ansøger blev i perioden fra løsladelsen til familiens udrejse af Kuwait afhørt to gange på politistationen, idet han ikke havde givet myndighederne oplysningerne, som de forlangte. Familiens bopæl blev endvidere holdt under opsyn af myndighederne, og tre til fire gange opsøgte myndighederne bopælen for at få bekræftet den mandlige ansøgers tilstedeværelse. Ansøgerne udrejste herefter i [efteråret 2015]. Den mandlige ansøger har efter deres udrejse fået at vide af sin mor og sin bror, at myndighederne har opsøgt familiens bopæl for at spørge efter ham. Ligesom Udlændingestyrelsen lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerne er uregistrerede bidoonere fra Kuwait. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers asylmotiv til grund, idet den mandlige ansøgers forklaring om sin deltagelse i en demonstration og om sin anholdelse forekommer konstrueret til lejligheden, og idet ansøgerne har forklaret divergerende på centrale punkter. Den mandlige ansøgers forklaring om demonstrationen [i starten af 2014] forekommer udetaljeret og afglidende. Han har således forklaret usikkert og afglidende om antallet af deltagere i demonstrationen, ligesom hans forklaring om, hvorledes demonstrationen blev opløst af politiet, og hvordan han blev anholdt, er udetaljeret og ikke forekommer selvoplevet. Den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt myndighederne udsatte ham for vold i forbindelse med demonstrationen eller under tilbageholdelsen af ham. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han blev slået under tilbageholdelsen, og da han efter anholdelsen blev overført til statssikkerhedstjenestens hovedkontor, hvor han var fængslet i omkring en måned, og hvor han blev afhørt stort set hver dag og slået voldsomt under afhøringerne. I asylsamtalen og under sin forklaring i Flygtningenævnet har han forklaret, at han blev slået i forbindelse med selve anholdelsen, men ikke under den efterfølgende fængsling. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke blev afhørt under fængslingen før umiddelbart inden løsladelsen. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik efter løsladelsen, inden han blev opsøgt på bopælen af myndighederne. Under asylsamtalen har han forklaret, at han første gang blev hentet på sin bopæl 15-30 dage efter løsladelsen, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han blev opsøgt 6-7 dage efter løsladelsen. Han og den kvindelige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger blev hentet med magt og om tidspunktet for opsøgningen på bopælen. Under asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at han fulgte frivilligt med begge gange, mens den kvindelige ansøger under sin asylsamtale har forklaret, at manden den anden gang blev taget med med magt, og at denne episode fandt sted, mens familien lå og sov. Under mødet i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at han blev tvunget med anden gang, han blev hentet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne forblev på deres bopæl fra manden blev løsladt [i foråret 2014] og indtil deres udrejse [i efteråret 2015]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de før udrejsen har haft asylbegrundende konflikter med myndighederne. Ansøgerne havde i Kuwait en bolig med 3 værelser, toilet og køkken, og boligen var udstyret med køleskab, gaskomfur, vaskemaskine, aircondition, varmeapparat og to fjernsyn med parabolantenner. Uanset at de generelle forhold for uregistrerede bidoonere i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold for uregistrerede bidoonere i Kuwait er af en sådan karakter, at det indebærer asylbegrundende forfølgelse eller en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3. Det forhold, at ansøgerne er udrejst ulovligt af Kuwait kan ikke føre til et andet resultat, da der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en eventuel sanktion fra myndighederne i anledning af den ulovlige udrejse vil være af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/5/JEA
