kuwa201915

Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være shiamuslim og bidoon (statsløs) fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at blive slået og buret inde af sin familie, fordi hun udrejste af Kuwait uden deres viden og har giftet sig i Danmark. Familien havde fundet en anden mand til ansøgeren, og hun har således på flere måder krænket familiens ære. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle for bidoons i Kuwait. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes kuwaitiske veninde introducerede hende for en irakiske man ved navn [A], som boede i Danmark. Første gang ansøgeren talte med [A] i telefonen, friede han til hende, og ansøgeren accepterede. Herefter havde ansøgeren kontakt med [A] hver anden til tredje dag i et år, hvorefter ansøgeren med hjælp fra veninden udrejste illegalt af Kuwait. Før ansøgeren nåede at udrejse havde ansøgerens familie fundet en mand, som de krævede, at ansøgeren giftede sig med. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om identiteten og asylmotivet til grund, idet forklaringen herom har været divergerende, usammenhængende og afglidende. Ansøgeren har forklaret, at hun er 27 år gammel. Ansøgeren fremstår betydeligt yngre og med begrænset viden omkring sin egen situation. Ansøgeren har forklaret, at hun hele livet har boet i Suliabya i Kuwait sammen med sin mor og sine søskende. Ansøgeren har ikke kunnet svare på spørgsmål om hjemområdet, og nævnet finder at dette, uanset ansøgerens forklaring om, at hun kun måtte opholde sig i hjemmet, fremstår påfaldende, og at det medvirker til at afsvække troværdigheden af ansøgerens forklaring. Ansøgeren har forklaret divergerende på spørgsmål om antallet af søskende og disse søskendes køn. Under oplysnings- og motivsamtalen og i forbindelse med udfyldelse af familieskemaet har ansøgeren oplyst, at hun har to ældre navngivne søstre og to brødre. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret og fastholdt, at de var otte børn i familien og at hun var den eneste pige. Forehold dette har ansøgeren forklaret, at hun godt kunne huske, at hun også havde to søstre. Ansøgeren har forklaret, at hun, uden at familien opdagede dette, i mere end et år talte i telefon med [A] flere gange om ugen. Ansøgeren har forklaret, at hun væsentligt opholdt sig hjemme, og kun enkelte gange besøgte veninden. Samtalerne fandt således angiveligt sted, men ansøgeren opholdt sig i hjemmet. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om hjemmets indretning, idet hun under asylsamtalen forklarede, at ansøgerens mor og bror havde deres eget værelse, mens ansøgeren under nævnsmødet forklarede, at boligen i al væsentlighed bestod af et rum. Ansøgerens forklaring om planlægningen og gennemførslen af flugten er i sig selv usandsynlig, og ansøgeren har ydermere forklaret divergerende om væsentlige punkter. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at flugten blev betalt af venindens far, Abu Khaled, der også var ansøgerens families udlejer. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at hun aldrig har mødt venindens far, og at hun i forbindelse med flugten blev bistået af venindens mand. Ansøgeren har videre forklaret, at hun først på dette tidspunkt overhovedet blev klar over, at veninden var gift. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/15/FAM