Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og statsløs (bidoon) fra Al Ahmadi-provinsen, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne. Ansøgeren frygter også de dårlige leveforhold for bidoons i Kuwait. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han deltog i en demonstration i [en bydel i byen Al Jahra] [i starten af] 2014. Ved demonstrationen blev ansøgeren slået i hovedet af en politibetjent, hvorefter han kom på hospitalet for at modtage behandling. På hospitalet blev ansøgeren anholdt af politiet. Ansøgeren blev tilbageholdt i fire dage, og under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for vold. Efter ansøgerens nevø, [N], som har kuwaitisk statsborgerskab, henvendte sig til politiet, blev ansøgeren løsladt. Ved løsladelsen skrev ansøgeren under på, at politiet ville opsøge hans bopæl og afhøre ham, hvis der fandt yderligere demonstrationer sted. Idet ansøgeren frygtede at blive opsøgt af myndighederne, hvis der blev afholdt nye demonstrationer, valgte han at udrejse af Kuwait [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de Kuwaitiske myndigheder til grund, idet ansøgeren herom på en række centrale punkter har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema som asylmotiv alene har henvist til de generelle forhold for bidoons i Kuwait. Ansøgeren har således ikke i sit asylansøgningsskema oplyst, at han har deltaget i en demonstration i 2014, der førte til en anholdelse, men først under den første samtale med Udlændingestyrelsen har han forklaret herom. Ansøgeren har således også først under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret om, at han under den angivelige anholdelse blev udsat for tortur. Under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren, at han blev afhørt to gange, og at det var på tredjedagen under tilbageholdelsen, at han blev udsat for tortur, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han blev afhørt fire gange og hver gang blev udsat for totur. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin første samtale med Udlændingestyrelsen først forklarede, at han ikke havde talt med sin søster [S] i næsten syv år, mens han senere under samtalen forklarede, at han blot ikke havde kontakt med hende hver dag. Yderligere har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at 50 personer blev tilbageholdt på hospitalet efter demonstrationen, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet først forklarede, at der var tale om 15 personer. Ansøgerens forklaring om, at der var en dårlig tolkning under mødet med Udlændingestyrelsen kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren havde en lang række korrektioner til samtalereferatet, herunder af mindre betydende karakter, da det blev oversat, uden at de centrale angivelige misforståelser blev rettet. Yderligere har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at andre, der havde deltaget i samme demonstration, var blevet opsøgt på deres bopæl efter deres løsladelse, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke ved, om der er nogen, der er blevet opsøgt på deres bopæl, da han ikke kender de andre. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forblev i Kuwait i halvandet år efter den angivelige anholdelse, tortur og løsladelse. Da Flygtningenævnet i det hele tilsidesætter ansøgerens forklaring vedrørende hans uoverensstemmelse med de Kuwaitiske myndigheder som utroværdig, har ansøgeren heller ikke sandsynliggjort, at han er blevet udsat for tortur i forbindelse med en angivelig tilbageholdelse af politiet i [starten af] 2014. De fotos, der er fremlagt af ansøgeren, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er derfor heller ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Sammenfattende, og da de generelle forhold for bidoons i Kuwait efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kuwait er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Kuwa/2017/17/MGO
