Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger, der oplyste at være bidoon (statsløs) fra Kuwait samt hendes to børn. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøger har oplyst, at hun er bidoon (statsløs) fra Sulaibiya, Al-Jahra, Kuwait, etnisk araber og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes ægtefælle i april 2015 deltog i en demonstration til fordel for bidooners rettigheder. Ægtefællen er eftersøgt af de kuwaitiske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun som bidoon ikke har nogle rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle den 26. april 2015 deltog i en demonstration sammen med sine brødre. Under demonstrationen opstod der konfrontationer mellem politiet og demonstranterne. Ægtefællen og hans brødre flygtede og opholdt sig i skjul. Den 27. april 2015 ransagede politiet ansøgerens bopæl og spurgte efter ægtefællen. Politiet opsøgte bopælen i alt 4-6 gange frem til ansøgerens udrejse. Mens ægtefællen var i skjul, opsøgte han ansøgeren to gange for at berolige hende. I november 2015 udrejste ansøgerens ægtefælle af Kuwait, og ansøgeren har ikke hørt fra ham siden. I slutningen af december 2015 udrejste ansøgeren sammen med sine børn og sin svigerfamilie. Som anført ovenfor har ansøgeren ikke ønsket at afgive forklaring for nævnet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort hverken sin identitet – herunder nationalitet – eller sit asylmotiv. Det bemærkes herved, at ansøgeren over for de græske myndigheder har angivet at være iraker og at have et andet navn end det nu oplyste. Ansøgerens forklaring om, at disse oplysninger blev givet, fordi de græske myndigheder angiveligt kun ville lade syrere og irakere rejse videre, findes ikke at give en fyldestgørende forklaring på disse forhold. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv bemærkes, at hun til det danske politi har forklaret, at hun alene søgte asyl af socioøkonomiske årsager, og at hendes ægtefælle befandt sig i en golfstat, hvor han arbejdede, og først over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun søger asyl, fordi hendes ægtefælle er forfulgt af myndighederne. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår det blev besluttet, at hun og hendes børn skulle udrejse, idet hun i den første asylsamtale har forklaret, at hun, da ægtefællen udrejste, alene blev tilbage i Kuwait på grund af manglende mulighed for finansiering af udrejsen, mens hun i gensamtalen har forklaret, at det på daværende tidspunkt var planen, at hun skulle blive i Kuwait. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilføjes, at oplysningerne om de generelle forhold i Kuwait for bidooner ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.. Kuwa 2018/49 MNR
