Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en ægtepar, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgernes udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere, shia-muslimer og bidoonere (statsløse) fra Sulaibiyah, Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at de vil blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af myndighederne, fordi deres sønner har deltaget i en demonstration i 2015, og fordi ansøgerne er udrejst illegalt. Ansøgerne har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiver oplyst, at deres sønner [F], [M], [H], [N], [M] samt deres barnebarn [A] deltog i en demonstration i [i efteråret] 2015. Da politiet ankom og forsøgte at opløse demonstrationen, flygtede ansøgernes sønner fra stedet og tog ophold hos en mand ved navn [B]. I denne periode blev ansøgernes bopæl opsøgt af de kuwaitiske myndigheder fire eller fem gange. Myndighederne ransagede bopælen og spurgte efter ansøgernes sønner. Ansøgerens sønner, [C] og [M], udrejste af Kuwait i [i efteråret] 2015. Ansøgerne udrejste illegalt af Kuwait den [i vinteren] 2015 sammen med deres tre andre sønner og deres familier. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaring om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgerne udrejste sammen en række andre familiemedlemmer, heriblandt to af ansøgernes sønner, som overfor de græske myndigheder dels har oplyst, at de er irakiske statsborgere, og dels har opgivet andre navne, end de har oplyst til de danske myndigheder. Ansøgernes sønner, som har oplyst i Danmark, at de hedder [F] og [H], har således over for de græske myndigheder oplyst, at de er irakiske statsborgere og hedder henholdsvis [D] og [E]. [H] har endvidere oplyst i Grækenland, at han er født […], og i Danmark at han er født [...]. Den mandlige ansøgers forklaring under asylsamtalen om, at han havde fået at vide, at det var vigtigt, at han skulle sige, han var iraker for at få lov til at rejse videre, og at han til myndighederne i Danmark skulle sige at han var statsløs bidoon og fremvise dokumenter fra Kuwait, findes ikke at være en fyldestgørende forklaring på dette forhold. Nævnet finder det herudover utroværdigt, at ansøgerne, der ifølge deres egne forklaringer kun havde meget beskedne indtægter, var i stand til med relativt kort varsel at fremskaffe et stort beløb til at betale for familiens udrejse. Ved vurderingen af, om ansøgerne er statsløse bidoonere fra Kuwait, har nævnet endvidere lagt vægt på troværdigheden af ansøgernes forklaring om asylmotivet. Om ansøgernes asylmotiv bemærkes, at ansøgerne har henvist til deres sønners asylmotiv. Ansøgerne har henvist til, at deres sønner [C], [M], [F], [H] og [N] har deltaget i en demonstration i [efteråret] 2015 og derefter har levet i skjul, indtil de udrejste. Den mandlige ansøger har forklaret afglidende og ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om, hvor mange gange familien blev opsøgt af myndighederne efter demonstrationen. Den mandlige ansøger har ikke under oplysnings- og motivsamtalen forklaret om, at myndighederne opsøgte bopælen. Under asylsamtalen har han forklaret, at myndighederne opsøgte bopælen to, tre, fire gange. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hjemmet blev opsøgt af myndighederne fem eller seks gange. Den kvindelige ansøger og hendes søn [H] og dennes ægtefælle, [Y], har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt sønnerne kom hjem på besøg i den periode, hvor de levede i skjul. Den kvindelige ansøger har under asylsamtalen forklaret, at alle sønnerne kom hjem på besøg. [H] har under asylsamtalen i sin sag forklaret, at han og hans brødre ikke var udenfor deres skjulested, dog besøgte [M] familien en gang. [H] har forklaret til sin oplysnings- og motivsamtale, at [H] besøgte familien 4-5 gange af 10 minutters varighed om natten. Disse forhold svækker ansøgernes generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge forklaringerne om asylmotivet til grund. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne hverken har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerne er statsløse bidoonere fra Kuwait. Ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på ægthedsvurdering af dokumenter, som ansøgerne har fremlagt. Flygtningenævnet har vurderet, at en ægthedsvurdering af dokumenterne ikke vil kunne føre til andet resultat, uanset om dokumenterne blev vurderet som ægte. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at dokumenterne er udstedt i perioden 1971 til 1986, og de ikke belyser ansøgernes asylmotiv, og ikke bidrager til at fastlægge ansøgerenes nuværende statsborgerskabsretlige forhold. Flygtningenævnet finder heller ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på, at advokaten kan føre en samtale med den mandlige ansøger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at ansøgerne har lovligt forfald. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/37/LINB
