Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn, der er statsløse bidoons fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk arabere og shia-muslimer fra […] Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han har deltaget i flere demonstrationer for bidooneres rettigheder. Ansøgeren har også gjort gældende, at de generelle forhold for bidoonere i Kuwait er dårlige. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han har deltaget i tre demonstrationer. De to første demonstrationer, der fandt sted i henholdsvis 2011 og 2012, blev standset af de kuwaitiske myndigheder. Ansøgeren har oplyst, at myndighederne kastede gasbomber mod demonstranterne, og at nogle af demonstranterne blev fængslet, men at det begge gange lykkedes ansøgeren at flygte. Herudover har ansøgeren oplyst, at han [i vinteren] 2014 deltog i endnu en demonstration. Demonstrationen varede i flere dage, og myndighederne standsede demonstrationen ved at udøve vold mod demonstranterne, ligesom flere demonstranter blev anholdt. [I vinteren] 2014 blev ansøgeren anholdt under demonstrationen og tilbageholdt i 19-20 dage. Ansøgeren blev afhørt og spurgt ind til, om han kendte andre demonstranter, hvilket han benægtede. Ansøgeren vidste dog, at hans bror [A] og ven [B] også havde deltaget i demonstrationerne. I forbindelse med sin løsladelse underskrev ansøgeren – uden sit vidende – en erklæring om, at han havde handlet imod myndighederne. Erklæringen ville blive brugt mod ansøgeren, hvis myndighederne senere fandt ud af, at han kendte andre demonstranter, eller hvis han på anden måde kom i myndighedernes søgelys. Efter løsladelsen havde ansøgeren ingen problemer med de kuwaitiske myndigheder. [I efteråret] 2015 blev ansøgerens ven [B] anholdt, hvorefter ansøgeren tog ophold hos sine svigerforældre. Ansøgeren har oplyst, at han frygtede, at [B] ville fortælle myndighederne, at han vidste, at ansøgeren også havde deltaget i demonstrationer, og at myndighederne derved ville finde ud af, at ansøgeren ikke havde talt sandt, da han sagde, at han ikke kendte andre demonstranter. [I efteråret] 2015 opsøgte myndighederne ansøgerens bopæl. Myndighederne ledte efter ansøgeren, men eftersom ansøgeren ikke var på bopælen, anholdt de hans bror [C]. [Kort tid efter i] 2015 opsøgte myndighederne igen familiens bopæl og tilbageholdt ansøgerens far i nogle timer. Ansøgeren opholdt sig hos sine svigerforældre i cirka fem dage, hvorefter han tog ophold hos sin arbejdsgiver i cirka to uger. Derefter vendte ansøgeren tilbage til sine svigerforældres bopæl, hvor han befandt sig i 7-8 dage, inden han udrejste af Kuwait sammen med sin ægtefælle. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at hendes ægtefælle vil blive fængslet, ligesom hun frygter, at hun vil blive tilbageholdt af myndighederne, indtil hun oplyser, hvor hendes ægtefælle befinder sig. Ansøgeren har også henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes ægtefælle har demonstreret for bedre vilkår for bidoonere, og at han i [vinteren] 2014 deltog i en demonstration, der varede i flere dage. Ansøgeren vidste ikke på daværende tidspunkt, at ægtefællen deltog i demonstrationen. På tredjedagen vendte ægtefællen imidlertid ikke hjem, og ansøgeren vidste ikke, hvor ægtefællen befandt sig de næste 18-20 dage. Det viste sig, at ægtefællen var blevet anholdt under demonstrationen og derefter tilbageholdt i 18-20 dage, hvilket han efterfølgende fortalte ansøgeren. Ægtefællen havde ingen problemer med de kuwaitiske myndigheder herefter. I 2015 blev ægtefællens ven [B] anholdt, fordi han havde deltaget i en demonstration. Ægtefællen frygtede, at [B] ville informere myndighederne om forhold, der vedrørte ham, og derfor holdt ægtefællen sig skjult hos ansøgerens forældre og hans arbejdsgiver, indtil de sammen udrejste af Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne om årsagen til, at ansøgerne i [efteråret] 2015 besluttede at forlade Kuwait fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han i 2011 og 2012 deltog i demonstrationer, der vedrørte bidoonernes manglende rettigheder. På grundlag af den mandlige ansøgers forklaring må nævnet lægge til grund, at dette ikke har bragt ansøgeren i konflikt med myndighederne. Nævnet finder endvidere, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han i [vinteren] 2014 deltog en demonstration, der strakte sig over flere dage, at ansøgeren den tredje dag blev pågrebet og tilbageholdt i 19-20 dage, og at ansøgeren før han blev løsladt måtte underskrive, hvad der må antages at være en tilståelse. Ansøgerne har forklaret, at de besluttede at flygte, efter at [B] blev anholdt [i efteråret] 2015. På grundlag af ansøgernes forklaringer må nævnet lægge til grund, at den mandlige ansøger ikke efter løsladelsen i 2014 var blevet kontaktet af myndighederne, og at myndighederne ikke i øvrigt havde vist nogen interesse for den mandlige ansøgers gøren og laden. Den mandlige ansøger har forklaret, at han efter løsladelsen blot passede sit arbejde, at han ikke deltog i nogen form for politisk aktivitet, og at han ikke længere havde kontakt med [B]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger havde grund til at frygte myndighedernes reaktion som følge af, at myndighederne måtte have tilbageholdt [B] i [efteråret] 2015. Ansøgeren har forklaret, at myndighederne i forlængelse af tilbageholdelsen af [A] henvendte sig på ansøgernes bopæl idet de søgte efter den mandlige ansøger, at myndighederne i stedet pågreb den mandlige ansøgers bror [C], og den følgende dag kortvarigt den mandlige ansøgers far. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne som ovenfor beskrevet ikke har sandsynliggjort, at [B] sad inde med oplysninger om den mandlige ansøger, som myndighederne ikke havde haft kendskab til siden 2014, samt endvidere til, at den mandlige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om, i hvilket omfang myndighederne har søgt efter den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet fastholdt, at der var tale om tre henvendelser, der alle fandt sted før ansøgerne udrejste. Under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har den mandlige ansøger derimod forklaret, at politiet også havde været på bopælen flere gange efter, at ansøgerne var udrejst. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår, at ansøgerne i dagene efter, at de havde hørt, at [B] var blevet tilbageholdt, opholdt sig hos den kvindelige ansøgers forældre, hvis bolig er beliggende i samme kvarter som ansøgernes, samt på at ansøgerne er udrejst med fly fra Kuwait, om end under anvendelse af falske pas. Uanset at de generelle forhold for bidoonere i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet heller ikke, at de generelle forhold for ansøgerne i Kuwait er af sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Dette gælder også, selv om der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne er registrerede bidoons. Det samme gør sig gældende for det barn som ansøgerne har fået under opholdet i Danmark. Heller ikke den omstændighed, at ansøgerne frygter repressalier som følge af deres illegale udrejse af Kuwait kan, henset til baggrundsoplysningerne om myndighedernes reaktioner ved en illegal udrejse føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” kuwa/2018/32/THV
