Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra ukendt hjemland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk araber, shiamuslim af trosretning og angiveligt bidoonere (statsløs) fra Taima i al-Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait frygter repressalier fra de Kuwaitiske myndigheder som følge af, at ansøgeren solgte CD’er med kritisk materiale rettet mod regimet. Ansøgerne har til støtte for sit asylmotiv om, at de frygter de generelle forhold for bidoonere i Kuwait, oplyst, at de ikke vil kunne få udstedt ID-dokumenter eller modtage sundhedsbehandling eller uddannelse. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter de kuwaitiske myndigheder, oplyst, at han ved en tilfældighed mødte en fremmed mand på gaden i Taima på en ukendt dato i [efterår] 2015. Den pågældende mand tilbød ansøgeren at købe CD’er, hvorfor ansøgeren købte cirka 105 af den pågældende mand til omkring 30 til 32 dinarer. Ansøgeren blev efter tre dage anholdt af tre personer på gaden, hvorefter de kørte ansøgeren hen til politistationen i Taima. Ansøgeren blev tilbageholdt i ti dage og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt, mod at ansøgeren underskrev et dokument, som forpligtede ansøgeren til at videregive oplysninger om, hvilke bidoonere, som havde deltaget i demonstrationer. Lederen af politistationen orienterede ansøgeren om, at de havde beslaglagt ansøgerens CD’er, som indeholdt videoklip af myndighedernes overgreb mod bidoonere. Efterfølgende opsøgte myndighederne cirka tre gange ansøgeren på sin bopæl, hvor de udspurgte ansøgerens mor om, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgerens mor svarede hertil, at ansøgeren ikke var på bopælen, hvorefter myndighederne gik. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne og deres barn, [A], udrejste af Kuwait [efterår] 2015, sammen med en agent. Udrejsen var arrangeret af den mandlige ansøgers bror, [C], og afdøde fars ven, [B]. Den kvindelige ansøgers far finansierede udrejsen. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgernes forklaringer lagt til grund, at ansøgerne ifølge det oplyste er analfabeter. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgerne påstår at have boet, herunder at ansøgerne ikke har kendskab til et nyt stort hospitalsbyggeri beliggende blot 1,5 km fra ansøgernes bopæl. Ved vurderingen af ansøgernes generelle troværdighed har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgerne under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at de ikke har familie eller slægtninge i Danmark, men at de den [vinter] 2016 har anmodet om at blive flyttet til et asylcenter i Frederikshavn med henvisning til, at de har familie der. Ansøgerne har efterfølgende forklaret, at det blot var noget de fortalte, fordi de gerne ville flytte til Frederikshavn. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, hvordan ansøgerne har fremstået for nævnet, idet ansøgerne har forklaret usikkert og vævende om flere forhold, hvorved forklaringen ikke har fremstået selvoplevet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres identitet som konstrueret og utroværdig. Allerede af denne grund har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan derudover ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, og fordi flere dele af ansøgernes forklaringer ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sine økonomiske forhold i forbindelse med køb og salg af CD’er, ligesom ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, om forhold knyttet hertil, herunder hvorvidt ansøgerne havde CD-afspiller/musikanlæg på bopælen, og hvorvidt den mandlige ansøger solgte nogle af de CD’er, han købte af en fremmed mand. Nævnet finder det i den forbindelse usandsynligt, at den mandlige ansøger skulle have tjekket CD’er og spillet musik i hjemmet gennem fem år, uden at den kvindelige ansøger var bekendt hermed. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på divergenserne. Derudover finder Flygtningenævnet det mindre sandsynligt, at ansøgeren købte cirka 105 CD’er af en fremmed mand med henblik på videresalg uden at sikre sig, hvilket indhold, der var på CD’erne, særligt henset til at den mandlige ansøger har forklaret, at han sædvanligvis tjekkede CD’erne hjemme, inden han solgte dem videre. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/30/GJEY
