Nævnet stadfæstede i juni 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo. Indrejst i 2008 på visum med henblik på at besøge sin herboende ægtefælle, der ligesom ansøgeren er statsborger i Kosovo. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 53, stk. 8, og § 56, stk. 3. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke fandt grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk albaner fra Kosovo. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og havde ikke i øvrigt været politisk aktiv. Han havde ikke haft konflikter med myndighederne i Kosovo. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kosovo frygtede at blive dræbt af to personer, som i januar 2008 opsøgte ham ved universitetet i Pristina og truede ham på livet på grund af hans svigerfamilies forhold. Han havde tidligere følt sig overvåget muligvis af de samme personer. Uanset om ansøgerens forklaring kunne lægges til grund, fandt nævnet ikke, at han opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i udlændingelovens § 7. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde kunnet oplyse nærmere om identiteten af de mænd, som truede ham, og at hans oplysninger om, at de pågældende var indflydelsesrige personer, der tilhører en gruppe, som tidligere havde truet hans svigerfamilie, alene byggede på ansøgerens formodninger. Nævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens ægtefælle efter det oplyste havde opholdt sig i Kosovo i 2005 og 2007, uden at hun havde været udsat for trusler eller fysiske overgreb. Nævnet fandt på den baggrund, at truslerne måtte anses for et enkeltstående kriminelt forhold, og at ansøgeren måtte henvises til at anmelde forholdet til myndighederne, hvilket han ikke havde gjort. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet henviste til, at det fremgik af nævnets baggrundsoplysninger, senest U.S. State Departement: Country Reports on Human Rights Practises – Kosovo 2008, side 5, at der er etableret en politistyrke Kosovo Police Service (KPS), som hører under regeringen og EU’s mission i Kosovo (EULEX), ligesom der er etableret et uafhængigt klageorgan Police Inspektorate (PIK), som behandler klager over politiet. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kosovo ville være i konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Oplysningerne om ansøgerens familiemæssige forhold i Danmark kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at det faldt uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kosovo/2009/2
