Nigeria20084

Nævnet stadfæstede i oktober 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Kosovo. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som asylmotiv henviste til, at de havde været blevet udsat for alvorlig vold og trusler, da de sammen i slutningen af 2007 havde villet etablere sig i den mandlige ansøgers tidligere hus i Gnijane. Den kvindelige ansøger havde ligeledes været udsat for overgreb. Den mandlige ansøger oplyste, at baggrunden for overgrebene var hans og hustruens etniske herkomst som romaer. Den mandlige ansøger forklarede herved, at overfaldsmændene, der alle havde talt albansk, havde tilkendegivet, at området i Gnijane ikke var Kosovo, men Albanien. Flygtningenævnet fandt, at overgrebene på ansøgerne måtte anses for et alvorligt kriminelt forhold. Overgrebene var ikke blevet politianmeldt. Ansøgerne havde efterfølgende opholdt sig i Kamenica, indtil de udrejste til Danmark i februar 2008. Ansøgerne havde opholdt sig inden døre og havde ikke været udsat for overgreb i Kamenica. Den kvindelige ansøger havde forud for opholdet i Gnijane opholdt sig i Kamenica siden 1999. Hun havde mest opholdt sig i huset og i haven ved det hus, hvor hun havde boet. Hun havde ikke været udsat for overgreb i Kamenica. Selvom det efter baggrundsmaterialets oplysninger blev lagt til grund, at der i Kosovo forekom overgreb imod etniske minoriteter, fandt nævnet, at forholdende for blandt andet romaer ikke kunne anses for at indebære, at romaer blev udsat for en myndighedsunderstøttet efterstræbelse. Tværtimod måtte det lægges til grund, at det såvel efter Kosovos forfatning som efter myndighedernes indsats blev tilstræbt at sikre mindretalsbeskyttelse. Nævnet fandt videre ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Kosovo generelt kunne antages at ville blive udsat for overgreb, eller at ansøgerne måtte anses for afskåret fra at søge myndighedernes beskyttelse. Det kunne heller ikke lægges til grund, at en sådan beskyttelse ikke kunne opnås. Det bemærkedes herved, at overgrebene som anført ikke var blevet politianmeldt, heller ikke mens ansøgerne havde opholdt sig i Kamenica. Nævnet fandt derfor samlet, at ansøgerne ikke ved en tilbagevenden til Kosovo måtte anses for at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelig og nedværdigende behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i nævnets vurdering, at ansøgerne ikke i øvrigt havde haft konflikter med myndighederne eller med bestemte grupperinger i Kosovo. Kosovo/2008/4