Nævnet meddelte i juli 2012 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger og hendes børn fra Kirgisistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk usbeker og muslim af trosretning fra Bishkek, Kirgisistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt af to myndighedspersoner, som har voldtaget ansøgeren og truet hende. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun er udrejst under dække af, at hun skulle på ferie, hvorfor hun vil blive straffet ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun som etnisk usbeker er forfulgt i hjemlandet, ligesom hendes forretning er blevet brændt ned af kirgisere. Sagen er sambehandlet med hendes ældste søns sag, idet ansøgeren boede sammen med denne søn og en mindreårig søn frem til udrejsen. Ansøgeren har forklaret, at familiens forretning blev plyndret i 2005. I 2008 døde hendes mand pludseligt og uforklarligt i forbindelse med en rutinemæssig behandling på et hospital. I begge situationer henvendte ansøgeren sig til myndighederne, men modtog ingen hjælp, og det anmeldte blev ikke efterforsket. Ansøgeren havde således, da de etniske uroligheder blussede op i 2010, ingen forventninger om, at hun kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Ansøgeren har videre forklaret, at der i marts og april 2010 var etniske uroligheder i Bishkek. I forbindelse med urolighederne blev familiens forretning, der lå tæt ved huset, hvor de boede, den […]april brændt ned. Kort tid efter blev hendes ældste søn såret, da han sammen med andre usbekere forsøgte at beskytte området mod angribende kirgisere. De uroligheder, der i juni 2010 opstod i Orsh, spredte sig til Bishkek, og hun og sønnerne flygtede kortvarigt fra hjemmet, efter at nogen havde sat et mærke på deres hus, således at man kunne se, at der her boede usbekere. Deres hus blev ødelagt og plyndret, men familien flyttede tilbage. Herefter blev der kastet løbesedler ind til dem. Ansøgeren har forklaret, at hun herefter ønskede at sælge huset for at kunne betale sine kreditorer fra forretningen. To mænd henvendte sig under foregivende af at være købere, men senere sagde de, at de kom fra politiet. Mændene slog hende, og begge voldtog hende. De viste deres legitimation, og advarede hende mod at gå til myndighederne. Flygtningenævnet kan i det hele lægge ansøgerens forklaring til grund for sagen, idet forklaringen stedse har været konsistent og detaljeret. Ansøgerens forklaring omkring de etniske uroligheder understøttes endvidere af de foreliggende baggrundsoplysninger. Det kan således lægges til grund, at ansøgeren og hendes ældste søn i forbindelse med de etniske uroligheder blev udsat for alvorlige overgreb, herunder blev ansøgeren voldtaget af to myndighedspersoner. På grundlag af ansøgerens forklaringer, og de foreliggende baggrundsoplysninger om den kirgisiske befolknings overgreb mod usbekerne, må det lægges til grund, at ansøgeren ikke kan forvente at være beskyttet mod yderligere etniske overgreb, såfremt hun og sønnerne må vende tilbage til Kirgisistan. Flygtningenævnet finder under de ovennævnte omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes søn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1” kiri/2012/1
