Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Kirgisistan, født i 1977 (M) og i 1979 (K), samt to børn. Indrejst i november 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er ujgurer, muslimer, og at de boede sammen i Tokmak, før de udrejste af Kirgisistan i begyndelsen af 2002. Ansøgerne har ikke været politisk eller religiøst aktive. Den mandlige ansøger har som væsentligste asylmotiv henvist til, at han dels frygter politiet, idet han i december 2001 blev beskyldt for at medvirke til våbensmugling, og dels frygter to personer og deres venner, der har gennemtævet ham i et forsøg på at få ham til at undlade at vidne i den nævnte våbensmuglersag. Den kvindelige ansøger har udover at henvise til den mandlige ansøgers asylmotiv henvist til de generelt usikre og vanskelige forhold for ujgurer i Kirgisistan. Ansøgerne har fra februar 2002, til deres indrejse i Danmark i november 2004, haft ophold i Norge, Sverige og Tyskland. Ansøgerne har i Norge oprindeligt angivet et andet asylmotiv. Hertil kommer, at der, som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse fra januar 2005, forekommer en række uoverensstemmelser mellem de forklaringer, der senest blev afgivet i Norge og oplysningerne givet til de danske myndigheder. Endelig er der på en række punkter af den mandlige ansøger afgivet divergerende oplysninger i Danmark ved en sammenholdning af oplysningerne afgivet i asylskemaet, ved samtalen i Udlændingestyrelsen og forklaringen afgivet i Flygtningenævnet. Som eksempler herpå kan nævnes oplysningerne om, hvor den mandlige ansøger blev hyret til at køre taxa med våbensmuglerne, og det tidsmæssige forløb mellem en trussel fra to mænd, klagen herover til politiet og den vold, som den mandlige ansøger blev udsat for af de to mænd. Den mandlige ansøger har, da han blev foreholdt de angivne divergenser, i Flygtningenævnet som forklaring herpå angivet, at han alligevel anså det for formålsløst at søge asyl i Danmark, og at han som følge heraf ikke var så omhyggelig med detaljerne. Da den mandlige ansøger ikke gav nogen overbevisende forklaring på den nævnte række af divergenser, herunder vedrørende forhold der ikke kun kan betragtes som uvæsentlige biomstændigheder, kunne Flygtningenævnet ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Herefter, og da de generelle forhold for ujgurer i Kirgisistan ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stadfæstedes Udlændingestyrelsens afgørelse. Kir/2005/1
