Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kirgisistan samt et medfølgende barn. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er statsborger i Kirgisistan, etnisk pashtun og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kirgisistan frygter at blive slået ihjel af personer fra den kirgisiske efterretningstjeneste, [S]. Ansøgeren blev i [sommeren 2012] tilbageholdt i [S’s] hovedkvarter i […]. Ansøgeren talte med en mand ved navn [A], som fortalte ansøgeren, at han skulle betale 300.000 USD til ham. Ansøgeren havde indtil nytår til at betale pengene. Han blev truet med, at der kunne ske ham noget, hvis han ikke betalte. Ansøgeren kunne blandt andet blive gjort til en kriminel. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt to gange af [S], som ville sikre sig, at han skaffede pengene. I slutningen af [vinteren 2012] solgte ansøgeren sit hus, og afleverede i starten af [vinteren 2013] de 300.000 USD til personerne fra [S]. Ansøgeren havde efterfølgende ingen problemer med [S], indtil han i [sommeren 2015] kontaktet på ny og bedt om at komme til et møde med [A]. Da ansøgeren ikke dukkede op til mødet, blev han blev overfaldet af to personer. Han fik presset en pistol i siden, skubbet ind i en bil og slået i hovedet. Ansøgeren blev taget til et hus, hvor han blev låst inde i et skur. Ansøgeren blev slået. Da [A] ankom, blev ansøgeren slået igen og truet på livet. En af personerne truede ansøgeren med en pistol og sagde, at han ville skyde ansøgeren. [A] truede endvidere med at tage ansøgerens datter og sagde, at de kunne gøre hende invalid. Ansøgeren fik en måned til at skaffe 100.000 USD til [A]. Hvis ansøgeren ikke gjorde dette, ville de gøre ham og hans familie fortræd. Ansøgeren og hans datter udrejste fra Kirgisistan [i sommeren 2015]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han frygtede for sit liv og sin familie, og at [S] ville gøre hans familie ondt, hvis han ikke betalte dem 100.000 USD. Det forekommer derfor usandsynligt, at ansøgeren valgte at efterlade sin hustru i Kirgisistan hos nogle slægtninge, eftersom den kirgisiske efterretningstjeneste [S] må formodes at kunne opspore ansøgerens hustru. Det forekommer i den forbindelse ligeledes usandsynligt, at ansøgerens hustru ikke er blevet bedt om at betale i forbindelse med, at hun er blevet opsøgt, selvom bl.a. tandlægeklinikken fortsat er i drift og drives af en forretningsfører. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han og hustruen har indset, at det var en fejl, at de besluttede at efterlade ansøgerens hustru i Kirgisistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hustruen fortsat ikke har planlagt en udrejse for hende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om episoden i 2015, hvor han blev truet og udsat for overgreb. I asylansøgningsskemaet udfyldt [i sommeren 2015] har ansøgeren oplyst, at han [i sommeren 2015] blev kørt til udkanten af byen og ført ind i et skur, hvor han blev efterladt en time og derefter tæsket og sparket, da [A] dukkede op. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han udrejste af landet dagen efter episoden, og at han skrev et brev til sin hustru. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret 2015] har ansøgeren forklaret, at han omkring [i sommeren 2015] blev ført bort, og at han under transporten blev slået i hovedet, da han gjorde modstand. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han blev slået flere gange, inden [A] dukkede op, og at han derefter blev slået igen. Ansøgeren blev ikke kontaktet af [A] og hans folk efter [sommeren 2015], og han udrejste [sommeren 2015]. Ansøgeren har derudover forklaret divergerende og udbyggende om de trusler, der blev fremsat under tilbageholdelsen. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om ansøgerens hustru trafikuheld. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kirgisistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” kirg/2016/1/NFF
