Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kina. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk man og ateist fra Shenyang, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive fængslet af politiet, fordi han har slået en person, hans forældre skyldte penge, med en jernstang. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for fysiske overgreb af de personer, forældrene skylder penge, idet familien ikke har betalt sin gæld, samt frygter han at blive straffet af de kinesiske myndigheder, da han er eftersøgt af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre enten i 2012 eller i 2013 lånte 500.000 RMB af nogle for ansøgeren ukendte personer, fordi forældrenes forretning var i underskud. I starten af 2014 blev forældrenes forretning opsøgt af to personer, som forlangte, at forældrene skulle betale deres afdrag på gælden. Da forældrene ikke kunne betale, blev de truet af de to personer. Imens sad ansøgeren i baglokalet. Ansøgeren blev meget vred, da han hørte, hvad der blev sagt. Ansøgeren tog derfor en jernstang fra et varmeapparat, hvorefter han gik ud i forretningen og slog den ene af personerne i hovedet. Straks efter flygtede ansøgeren fra forretningen. Herefter opholdt han sig hos sin ven, [A], i to til tre dage. Efter to til tre dage kontaktede ansøgeren sine forældre, som fortalte ham, at politiet havde opsøgt forældrene, og politiet havde spurgt efter ansøgeren. Derudover havde personerne, som forældrene skyldte penge, opsøgt forretningen igen, fordi den person, som ansøgeren havde slået, var kommet på hospitalet. Personens tilstand var alvorlig. Ansøgeren flygtede derfor til Changhun, hvor han opholdt sig hos sin ven, [B]. Ansøgeren havde ikke konflikter i Changchun, men forældrene blev løbende opsøgt af politiet og af de personer, som de skyldte penge. Ansøgeren fik at vide, at der var hængt sedler op forskellige steder i Shenyang, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var efterlyst. Ansøgeren opholdt sig i Changchun i omkring tre til fire måneder, hvorefter han tog til Beijing for at få et visum for at kunne udrejse af Kina. Ansøgeren oplevede ikke selv nogen konflikter i Beijing, men da han havde været i Beijing i to måneder, fik han at vide, at en af hans venner i Changchun var blevet opsøgt af de personer, som ansøgeren og forældrene skyldte penge. Ansøgeren besluttede derfor, at han var nødt til at udrejse, og i slutningen af 2015 udrejste han af Kina. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvornår ansøgerens forældre lånte penge af ukendte personer og om, hvornår konflikten opstod. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvad der skete, da to personer opsøgte forældrenes forretning, hvad der skete i dagene derefter, og hvornår ansøgeren blev bekendt med, at han var eftersøgt af politiet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor lang tid han opholdt sig i henholdsvis Changchun og Beijing. Endvidere har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring indeholder en række mindre divergenser og modstridende oplysninger, blandt andet om bortkomsten af ansøgerens pas, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Ved vurderingen af, om ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren ikke umiddelbart efter sin indrejse i slutningen af 2015 søgte om asyl, men at ansøgeren først søgte om asyl i februar 2018, hvor ansøgeren angav som asylgrund, at jobmulighederne i Kina ikke var gode. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke ansøgte om asyl, da han blev tilbageholdt af politiet i januar 2018, eller da han blev fremstillet i Retten i […] den […] januar 2018, men at ansøgeren derimod til politiet og i retten tilkendegav, at han var indforstået med en hjemsendelse. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen i februar 2018 har forklaret, at det egentlige mål med ansøgerens udrejse af Kina var at søge asyl. Endelig finder nævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren udrejste legalt af Kina på et tidspunkt, hvor han angiveligt var eftersøgt af politiet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdigt. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kina vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærker herved, at de generelle forhold i Kina, herunder socioøkonomiske forhold, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kina/2018/2/SME
