Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kina. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk han og kristen fra [by], Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet og tortureret af de kinesiske myndigheder, idet hun praktiserer den kristne religion Di Fang Zhao Hui.bAnsøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun på et ukendt tidspunkt i 2008 begyndte at tro på den kristne religion Di Fang Zhao Hui. Det var ansøgerens mor, der introducerede hende for religionen. Ansøgeren blev døbt på et ukendt tidspunkt i 2010. Hun var aktiv i den lokale afdeling af Di Fang Zhao Hui, og i 2011 begyndte hun også at missionere. Da hun gik ud af skolen i 2012, blev hun mere aktiv i Di Fang Zhao Hui. Ansøgeren gik til møder og afholdte også selv møder hjemme hos sig selv. De mødtes to-tre gange om ugen, og de var typisk 3-5 personer til stede ved hvert møde. I [vinteren] 2012 var hun til et møde med en ’søster’ og tre ’brødre’. Mødet fandt sted ved en byggeplads, hvor to af de andre arbejdede og boede. De hørte sirener og flygtede fra stedet. Ansøgeren blev ikke fanget, men det gjorde de tre ’brødre’, som efterfølgende var tilbageholdt i 15 dage. ’Søsteren’ blev på et senere ukendt tidspunkt anholdt. Hun blev idømt fire års fængsel for, ifølge de kinesiske myndigheder, at have forstyrret lov og orden. Ansøgeren boede den næste måned hos forskellige medlemmer fra Di Fang Zhao Hui, idet hun ikke turde være i sin egen lejlighed. En dag tog hun alligevel hjem til sin lejlighed, og overnattede der en nat. Efterfølgende flyttede hun på landet og holdt lav profil. Her boede hun indtil midten af 2014, hvor hun vendte tilbage til Zhengzhou. I Zhengzhou begyndte ansøgeren at være aktiv i Di Fang Zhao Hui igen. En ukendt dato i [foråret] 2015 blev hun opsøgt af lederen af gruppen. Hun gav ansøgeren et memorystick, som ansøgeren skulle tage med til sin hjemstavn og give lederen. Ansøgeren tog hjem til sine forældre i [byen] [foråret] 2015. Ansøgerens mor tog kontakt til lederen, der kom forbi ansøgerens forældres hus, hvor ansøgeren gav hende memorysticken. Næste dag bankede en ’søster’ på hos ansøgerens forældre. Hun fortalte, at lederen, som ansøgeren havde givet memorysticken til, var blevet anholdt. Hele familien rejste fra huset samme dag. Ansøgeren tog hjem til sin lejlighed i Zhengxhou, men flyttede samme aften til en anden lejlighed, som hun havde skaffet samme dag. [fForåret] 2015 skete der noget nyt. Ansøgeren var hjemme hos en veninde [foråret] 2015 og overnattede hos hende. Næste morgen, da ansøgeren kom hjem, mødte hun sin nabo på trappen. Hun spurgte, hvad ansøgeren lavede, og sagde, at myndighederne havde været i ansøgerens lejlighed aftenen før. Derefter turde ansøgeren ikke gå op i sin lejlighed. Hun gik ned til sin el-scooter og kørte væk med det samme. Hun tog til en landsby, der hedder […], hvor hun lejede sig ind på et hotel. Her boede hun indtil sin udrejse den [sommeren] 2015. I [sommeren] 2015 søgte ansøgeren om visum til Danmark. Det skete gennem en agent. Han skulle sørge for at fremstille falske dokumenter, der var nødvendige for, at ansøgeren kunne få udstedt visum. Agenten fremstillede en falsk arbejdsattest. Ansøgeren er ikke klar over, om bankattesten også var falsk – hun havde givet agenten sit kontonummer. Ansøgeren fik sit pas med gyldigt visum få dage før, hun udrejste af Kina. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv ikke forekommer overbevisende og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har fået udstedt [vinteren] 2014 og har fået visum til Danmark [sommeren] 2015, og at hun er udrejst legalt og uden problemer af Kina i [sommeren] 2015, selvom hendes konflikt med myndighederne begyndte allerede i [vinteren] 2012, og politiet angiveligt [foråret] 2015 havde opsøgt hendes lejlighed, hvor der befandt sig materiale, der ville afsløre hendes trosretning. Nævnet finder det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at hun ikke husker, hvornår hun indgav visumansøgningen. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring ikke har haft direkte konflikter med myndighederne på grund af sin religion hverken før eller efter [foråret] 2015, og at hun ikke ved, om hun er eftersøgt, eller om myndighedernes kender til hendes trosretning. Det bygger alene på hendes formodning. Nævnet har herved også henset til, at ansøgeren efter sin og hendes veninde […] forklaring besluttede sig for at flygte sammen i slutningen [foråret] 2015 på grund af deres frygt for at blive fængslet af de kinesiske myndigheder, men først udrejste i begyndelsen af [sommeren] samme år. Det forhold, at ansøgeren har anvendt dæknavne og opholdt sig forskellige steder kan ikke føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens forklaring om politiets henvendelse på hendes bopæl [foråret] 2015 forekommer utroværdig, idet ansøgeren har forklaret udetaljeret og udbyggende om, hvad den dame, hun mødte, sagde til hende, og hvem, den pågældende var, ligesom nævnet ikke finder, at ansøgerens konversionsmotiv forekommer overbevisende. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Kina/2016/4/THJ
