Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kina. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk han og kristen fra Zhengzhou, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kina frygter, at hun vil blive pågrebet af myndighederne og udsat for vold, fordi hun er kristen. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes familie vil blive udsat for en uretfærdig behandling som følge af, at hun er kristen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun konverterede til kristendommen i [foråret] 2013, fordi hun havde oplevet modgang på sit arbejde. Ansøgerens interesse for kristendommen gik helt tilbage til perioden mellem 7. og 10. klasse, hvor hun læste en tekst i skolen om Jesu fødsel. Ansøgeren blev døbt i [efteråret] 2013 af menighedens leder ved navn […]. Ansøgerens lejlighed blev opsøgt af politiet [foråret] 2015. To ’søstre’ fra ansøgerens menighed var til samling hjemme hos ansøgeren, og da ansøgeren var på toilettet, hørte hun, at politiet kom ind i hendes lejlighed. Ansøgeren flygtede ud af vinduet på badeværelset ved hjælp af et reb, som hun havde forberedt som en flugtrute inden samlingen. Hun tog en bus til et afsidesliggende sted i provinshovedstaden Zhengzhou, hvor hun fandt et sted at bo nogle dage. Ansøgeren boede i en trosfælles lejlighed i Zhengzhou indtil hendes udrejse [sommeren] 2015. Ansøgeren har ikke været tilbage i sin lejlighed siden [foråret] 2015, og hun fik kort forinden sin udrejse at vide af en leder fra menigheden, at de to trosfæller var blevet fængslet, og at de blev slået i fængslet. Ansøgeren var ikke registeret med sit navn på adressen, men hun er bange for, at politiet har fundet frem til hendes personlige oplysninger, som hun havde gemt på et sim-kort, der var skjult under et bord bag et bræt. Ansøgeren blev forfulgt af politiet i starten af [vinteren] 2014. Hun og tre andre ’søstre’ fra menigheden missionerede i en offentlig park, da de så politiet komme imod dem. Ansøgeren og hendes ’medsøster’ […] nåede at flygte, fordi de delte sig op og løb i hver sin retning, men politiet tilbageholdt de to andre ved navn […] og […]. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide af en leder i menigheden, at de blev tilbageholdt i ti og femten dage. Ansøgerens bekendte ved navn […] chikanerede ansøgeren i perioden [foråret] 2014 til ansøgerens udrejse i [sommeren] 2015. [Ansøgerens bekendte] har spredt information omkring ansøgerens personlige forhold for at få ansøgeren til at holde op med at tro på gud. Ansøgeren ved ikke præcis, hvilke oplysninger der er blevet videregivet, eller hvem oplysningerne er blevet videregivet til. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv ikke forekommer overbevisende og dermed er konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren - efter sin konversion til kristendommen og dåb i 2013 – henvendte sig til de kinesiske myndigheder og fik udstedt et pas, og at hun har fået visum til Danmark [sommeren] 2015. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt og uden problemer af Kina i [sommeren] 2015, selvom politiet angiveligt havde opsøgt hendes lejlighed [foråret] 2015 og sagt, at samlingerne var ulovlige, og eventuelt kan have fundet et memorycard med kopier af ansøgerens personlige dokumenter. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt af eller har oplevet konflikter med myndighederne efter episoden, og at hun ikke ved, om myndighederne kender til hendes tro, eller om hun er eftersøgt. Nævnet har herved også henset til, at ansøgeren efter sin forklaring besluttede sig for at flygte sammen med sin veninde, […], i slutningen af [foråret] 2015 på grund af deres frygt for at blive fængslet af de kinesiske myndigheder, men først udrejste i begyndelsen af [sommeren] samme år. Det forhold, at ansøgeren har anvendt dæknavne og opholdt sig forskellige steder, kan ikke føre til noget andet resultat henset til, at der ikke er noget, der indikerer, at ansøgeren er eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet bemærker, at det i øvrigt forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have undsluppet politiet i forbindelse med ransagningen af hendes lejlighed [foråret] 2015, fordi hun var på toilettet, og at hun havde forberedt flugten ved at have et reb liggende på badeværelset, ligesom nævnet ikke finder, at ansøgerens konversionsmotiv forekommer overbevisende. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Kina/2016/3/THJ
