Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Kina. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske han og kristne fra byen […] i Zheijang provinsen, Kina. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han fra 2008 har været medlem af den kristne sekt, […], hvor han deltog i hemmelige gruppemøder. Siden 2011 har ansøgeren været leder af en lokalgruppe i sekten. Ved en tilbagevenden til Kina frygter han at blive tilbageholdt og idømt fængselsstraf på grund af sit tilhørsforhold til sekten, og at myndighederne derefter vil begrænse hans ret til at udøve sin kristne tro. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv samt til sit eget medlemskab af sekten. Den kvindelige ansøger blev medlem af […] omkring et halv år efter den mandlige ansøger, og hun har også deltaget i medlemsmøder. Til støtte for deres asylmotiv har ansøgerne anført, at der i maj 2014 på en restaurant blev dræbt nogle for ansøgerne ukendte personer. Drabene var begået en af kristen, og herefter fik kristne undergrundsgrupper problemer. Den mandlige ansøger blev [i] januar 2015 opsøgt på bopælen af sin overordnede fra sekten, der oplyste, at et USB-stik med navne og adresser på sektens medlemmer var i politiets besiddelse. Den overordnede oplyste endvidere, at han ville undersøge, hvorvidt USB-stikket indeholdt ægte eller falske navne og adresser. Den følgende dag, […], blev den mandlige ansøger på ny opsøgt af den overordnede fra sekten, der fortalte ansøgeren, at informationen på USB-stikket var ægte, hvorfor ansøgeren var nødsaget til at udrejse af Kina. Den [følgende dag] rejste ansøgerne til Shanghai, og de udrejste herefter til Danmark [dagen efter], idet de havde fået udstedt gyldigt Schengen-visa med gyldighed [i 15 dage ]fra den [dato den mandlige ansøgers overordnede anden gang henvendte sig]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv ikke forekommer overbevisende og dermed er konstruerede til lejligheden. Nævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgerne sammen med deres søn, der er født [i] oktober 2006, er udrejst legalt og uden problemer fra Kina [i] januar 2015, selvom de kinesiske myndigheder angiveligt var i besiddelse af oplysninger om deres medlemskab af sekten […]. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at ansøgerne ikke konkret har oplevet konflikter med myndighederne, og at ansøgerne efter deres indrejse i Danmark [i] januar 2015 først har ansøgt om asyl [14 dage senere]. Deres forklaringer om, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre, og at de var bange, og der derfor gik 14 dage, forinden de ansøgte om asyl, fremstår utroværdige. Nævnet bemærker i den forbindelse, at vidneforklaringen fra den mandlige ansøgers søster, […], om, at ansøgerne var bange, efter at de var indrejst i Danmark, og at hun kontaktede en advokat for at hjælpe ansøgerne, ikke kan føre til et andet resultat. Nævnet henviser i øvrigt til, at den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende om sine aktiviteter, mens hun var medlem af sekten. Hun har over for nævnet forklaret, at hun har missioneret, og at hun derved har fået tre veninder til at blive medlemmer af sekten. Den kvindelige ansøger har ikke tidligere under samtalerne i Udlændingestyrelsen eller under samtalen med den beskikkede advokat oplyst dette. Flygtningenævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at der har været udarbejdet en liste over navne og adresser på sektens medlemmer, som er kommet i de kinesiske myndigheders besiddelse ved anholdelsen af et af sektens medlemmer. Nævnet hæfter sig ved, at ansøgerne, adspurgt om listen har svaret afglidende og upræcist, idet de ikke har været i stand til at forklare, hvorfor de har afgivet detaljerede oplysninger om deres afrejse og flynummer til listen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at den mandlige ansøger efter sin forklaring har deltaget i et møde om aftenen [datoen for den anden henvendelse] 2015, efter at han har fået at vide, at de kinesiske myndigheder havde fået kendskab til listen med ansøgernes navne og oplysninger om udrejsen. Den mandlige ansøger har i den forbindelse over for nævnet først oplyst, at han ikke kunne huske, hvad han foretog sig om aftenen [datoen for den anden henvendelse]. Han har i øvrigt i sit asylskema og under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans overordnede, […], alene har opsøgt ham [datoen for den anden henvendelse]. Under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [i] december 2015 har den mandlige ansøger derimod forklaret, at han efter at have talt med sin ægtefælle ønskede at tilføje, at [den overordnede] også opsøgte ham [datoen for den første henvendelse]. For så vidt angår de dele af asylmotivet, der vedrører ansøgernes søn, finder Flygtningenævnet ikke, at der er tale om asylbegrundende forhold. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne alene formoder, at politiet har fjernet deres søns navn fra skolen på grund af ansøgernes medlemskab af [sekten]. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at det fremlagte bilag 1, der er et brev dateret […] april 2016 fra den mandlige ansøgers fader, efter sit indhold kan føre til et ændret resultat. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de fremlagte bilag 2 og 3, der henholdsvis er en artikel i [dansk advis ] fra […] juli 2015 og en artikel i bladet [udenlandsk tidsskrift] fra vinteren 2015, [udgivelsesnummer], blandt andet med fotos af ansøgerne kan anses som grundlag for, at ansøgerne i den anledning er profilerede på en sådan måde, at de ved en tilbagevenden til Kina vil risikere at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra de kinesiske myndigheder, således som det fremgår af den beskikkede advokats indlæg. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kina risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kina/2016/2 nke
