keny20161

Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren tilhører […]-klanen og er kristen af trosretning fra […] County, Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter, at hun vil blive tvangsomskåret eller tvangsgift med en af sine farbrødre. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke vil kunne vende tilbage til Kenya, idet hun ikke længere har et hjem i landet, ligesom hun har henvist til, at hun vil blive diskrimineret i […]-området på grund af sin moders etniske tilhørsforhold. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter, at hendes farbrødre vil gøre skade på hende, idet hun har mistet sin mødom som følge af en voldtægt, som hun er blevet udsat for i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes fader døde i 2001, og at hendes farbroder, Manamug, herefter overtog ansvaret for hendes moder. [Primo vinteren] 2007 opsøgte farbroderen ansøgerens moder, fordi han ønskede, at ansøgeren skulle omskæres. Dette nægtede hendes moder, og farbroderen sagde, at han ville vende tilbage senere for at høre, hvorvidt hun havde skiftet mening. [Ultimo sommeren] 2008 blev ansøgeren sendt over til sin mormoder, og hun startede på en ny skole i Nakuru. Farbroderen henvendte sig på skolen den sidste skoledag inden sommerferien i 2009. [Medio vinteren] 2010 begyndte hun på en skole i [en anden landsby], og det blev aftalt med forstanderen, at det kun var moderen og mormoderen, som måtte besøge hende. [Primo vinteren] 2012 opsøgte farbroderen sammen med to andre mænd og en kvinde mormoderens bopæl i den hensigt at tage ansøgeren med tilbage til Pokot, da det var tid for det årlige omskæringsritual i byen. Kvinden tog et stykke glas frem, som kunne bruges til omskæring med det samme, men mormoderen truede med at ringe til politiet, hvorefter de forlod bopælen. Derefter tog ansøgeren ophold hos en præst, som boede omkring 30 minutters kørsel fra mormoderens bopæl, hvor hun boede frem til sin udrejse. [Primo foråret] 2014 fik ansøgeren opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og hun indrejste i Danmark [omkring en måned senere]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnets flertal tilsidesætter imidlertid den del af ansøgerens forklaring, som er fremkommet for nævnet om, at søsteren skulle være blevet omskåret i efteråret 2015 kort tid efter, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra tidligere på efteråret] 2015 blandt andet har lagt vægt på, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at ansøgerens moder er blevet boende i […] efter ansøgerens udrejse, selvom ansøgeren har to yngre søstre på henholdsvis 13 og 16 år, der også risikerer omskæring fra farbroderens side. Nævnets flertal finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af en intensitet, som medfører, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal lægger herved tillige vægt på, at ansøgerens moder ikke selv er omskåret, og det trods et pres fra farbroderen siden ansøgeren var omkring 13 år gammel, har været muligt for moderen og bedstemoderen at modsætte sig, at ansøgeren blev omskåret, indtil ansøgeren udrejste af Kenya som 20-årig. Nævnets flertal lægger endvidere vægt på de efter baggrundsoplysningerne foreliggende muligheder for myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2016/1/LAP