Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Irbid, Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af [A] familien, hvis søn ansøgeren dræbte i 2003, ved et røveri i sin cafe. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han afsonede en fængselsdom på 15 år som straf for drabet. Ansøgeren blev løsladt i [sommeren] 2015 på den betingelse, at han ikke måtte opholde sig i Irbid provinsen, hvor [A] familien opholdt sig. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han flere gange fik at vide af sine bekendte og venner, at [A] familien ledte efter ham og truede med at slå ham ihjel. Ansøgeren udrejse af Jordan i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har oplyst om forhold, der kan føre til, at han meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at [A] familien skulle være interesseret i at dræbe ham efter, at han blev løsladt i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har afsonet fængselsstraffen for mordet på et medlem af [A] familien, efter sin egen forklaring ikke har modtaget direkte trusler fra [A] familien eller haft konfrontationer med dem, siden han blev fængslet i 2003, at hans families bopæl i Irbid ikke er blevet opsøgt af familien, ligesom familien ikke har modtaget trusler, at han efter løsladelsen i 2015 opholdt sig i Irbid i to måneder, selvom han havde forbud mod at opholde sig her, og at han i denne periode flere gange besøgte familie og venner uden at opleve konflikter. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren efterfølgende opholdt sig i Amman i en måned op til udrejsen, og at han her mødtes med flere venner uden, at det gav problemer. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren – såfremt han måtte opleve problemer med [A] familien – må henvises til at søge de jordanske myndigheders beskyttelse eller tage ophold andre steder i Jordan. Ansøgeren har ikke oplyst om forhold, der giver grund til at antage, at [A] familien ville have vilje og evne til at finde ham andet steds i Jordan. Ansøgeren har således til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklaret, at han ikke har problemer med hele [A] klanen, men kun med [A] brødrene og nogle af fætrene, som bor i Irbid, og at der alene vil være en lille risiko for, at han vil blive fundet af [A] brødrene andre steder i Jordan. Nævnet har endvidere henset til, at ansøgeren videre forklarede, at overhovedet for hans klan vil være i stand til at sørge for et job til ham, og at ansøgerens brødre i øvrigt har penge nok til at kunne hjælpe ham med at bosætte sig i andre provinser i Jordan. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder rapport fra Immigration and Refuge Board of Canada, Ottawa: Jordan: Tribal law, including whether it allows murder as revenge; whether tribal law overrides the legal justice system, as well as areas it is applied; government protection (1988-May 2013). Det fremgår heraf, at “the competent authorities…provide protection to those at risk of being victim of revenge.” og …”The government does provide “some kind of protection as a precautionary measure to prevent any crime from happening.” Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2017/7/CHA
