Nævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden og en kvindelig statsborger fra Ukraine/Israel samt et barn. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer med dobbelt statsborgerskab i Ukraine og Israel og tidligere jøde af trosretning fra Israel. Ansøgeren har under opholdet i Danmark konverteret til islam. Ansøgeren har været medlem af NGO’en […] fra 2004. I 2005 oprettede hun sammen med en anden et informationscenter i [Israel], hvor de samlede forskellige partier og NGO’er og afholdt møder mellem dem. Centret blev lukket i 2006. Fra 2005 sympatiserede hun med det kommunistiske parti, Hadash. Ansøgeren har desuden deltaget i demonstrationer i Palæstina. Ansøgeren stoppede med disse aktiviteter, da hun i 2009 flyttede til Jordan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Israel frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, fordi hun er israeler. Endvidere frygter ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine, at hun skal leve alene, idet hun ikke vil kunne få sin ægtefælle familiesammenført dertil. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes konflikter startede, da hun lærte sin ægtefælle at kende. Ansøgerne er forfulgt som ægtepar, idet han er palæstinenser, og hun er israeler. Sammen med sin ægtefælle rejste hun til Jordan, hvor de opholdt sig hos hans familie. Da hans meget konservativt religiøse morbrødre opdagede, at hun var israeler, blev hun og ægtefællen truet på livet, og de valgte derfor at flygte. Den mandlige ansøger er statsløs palæstinenser fra Vestbredden, etnisk araber og muslim af trosretning fra Jericho, Vestbredden. Ansøgeren har været medlem af Itehad al-Shabaab al-Demokrati al-Falastine (FEDA) mellem 1996 og 2003. Ansøgeren har desuden deltaget i demonstrationer mod bosættelser på Vestbredden. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive tilbageholdt, tortureret og henrettet af repræsentanter fra de israelske myndigheder, idet ansøgeren har indgået ægteskab med en israelsk statsborger. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter repressalier fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder, fordi han igennem lang tid har været i konflikt med disse. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter, at hans morbrødre vil slå ham og ægtefællen ihjel, fordi ægtefællen er israeler. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har været arresteret tre gange. Ansøgeren modtog en tilsigelse fra de israelske myndigheder, hvorefter han blev afhørt. Under afhøringen blev han bandet ad, slået og udspurgt om, hvorvidt han forsøgte at rekruttere sin ægtefælle til at samarbejde med palæstinensiske terrorister mod Israel. Han blev desuden truet med fængsel. Ansøgeren rejste derfor til Jordan med sin ægtefælle, hvor de opholdt sig hos hans familie. Da hans meget konservativt religiøse morbrødre opdagede, at ægtefællen var israeler, blev de truet på livet, og de valgte derfor at flygte. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgerne alene vil kunne leve sammen som ægtefæller under vanskelige forhold og muligvis ikke vil kunne opnå familiesammenføring i deres respektive hjemlande, ikke i sig selv kan begrunde, at de meddeles asyl. For så vidt angår den kvindelige ansøger bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke forud for sin udrejse af Israel har været udsat for asylbegrundende forhold, og hun har ikke med sin forklaring sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Israel vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at den kvindelige ansøger ikke har familie eller andet socialt netværk i Ukraine, kan ikke i sig selv begrunde, at hun meddeles asyl i forhold til dette hjemland. De generelt dårlige forhold i Ukraine kan ikke føre til en anden vurdering. Såfremt den kvindelige ansøger ikke ønsker at tage ophold i Israel, må hun henvises til tage ophold i Ukraine. For så vidt angår den mandlige ansøger bemærker Flygtningenævnets flertal, at de konflikter med de israelske myndigheder og palæstinensiske selvstyremyndigheder, som ansøgeren har forklaret om, ligger langt tilbage i tid, og at de alle må betragtes som endeligt afsluttede. Afhøringen af den mandlige ansøger i 2009 som følge af ægteskabet med den kvindelige ansøger og risikoen for lignende afhøringer som følge af ægteskabet, hvis ansøgeren vender tilbage til sit hjemland, kan ikke i sig selv begrunde, at den mandlige ansøger meddeles asyl. Den mandlige ansøgers konflikt med den del af familien, der har bopæl i Jordan, er en privatretlig konflikt, som den mandlige ansøger om nødvendigt må søge myndighedernes beskyttelse imod. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte med henblik på at indhente yderligere oplysninger om, hvorvidt ansøgerne kan familiesammenføres i Ukraine. Som følge af det anførte stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelser. Den ukrainsk/israelske statsborger […] og et barn skal udrejse senest 15 dage fra dato, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2, 2. pkt. Såfremt […] og barnet ikke udrejser frivilligt, kan de udsendes tvangsmæssigt til Israel eller Ukraine, jf. udlændingelovens § 32 a. Den statsløse palæstinenser […] skal udrejse senest 15 dage fra dato, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2, 2. pkt. Såfremt […] ikke udrejser frivilligt, kan han udsendes tvangsmæssigt til Det Palæstinensiske Selvstyreområde på Vestbredden, jf. udlændingelovens § 32 a. Opmærksomheden henledes dog på, at det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis Ukraine, Israel eller Det Palæstinensiske Selvstyreområde på Vestbredden, at der forud for den tvangsmæssige udsendelse har været etableret mulighed for, at begge ægtefæller og deres barn kan udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller og deres barn har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne og deres barn ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.” isra/2014/1
