Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og angiveligt kristen af trosretning fra Shiraz, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev introduceret til kristendommen omkring seks til syv måneder, inden han udrejste af Iran, svarende til [foråret i] 2015. Ansøgeren ejede et reklamefirma, hvor en af hans faste kunder, Hr. Ibrahimi, bad om at få trykt en bog i 200 eksemplarer. Da ansøgeren kiggede nærmere på bogen, blev han klar over, at bogen omhandlede kristendommen, og da han læste bogen, blev han interesseret i at lære mere om kristendommen. Da ansøgeren afleverede de 200 kopier til Hr. Ibrahim, spurgte ansøgeren derfor, om han måtte komme med i kirke. Hr. Ibrahim arrangerede derfor, at ansøgeren kunne deltage i gudstjenester i [kirkens navn] i Shiraz. I løbet af de seks til syv måneder deltog ansøgeren i gudstjenester 12-14 gange. De uger, hvor han ikke kunne deltage i gudstjenesten, deltog han i en huskirke i nærheden af kirken. På en ukendt dato i [efteråret] 2015 modtog ansøgeren et opkald fra virksomheden ved siden af ansøgerens virksomhed. De oplyste, at efterretningstjenesten havde opsøgt og ransaget ansøgerens virksomhed. Ansøgeren kontaktede straks sin grafiker, Elnaz, som oplyste, at efterretningstjenesten havde beslaglagt harddiskene fra virksomhedens computere, og at de havde sagt, at ansøgeren skulle henvende sig hos efterretningstjenesten på grund af den bog, han havde trykt. Ansøgeren kontaktede derefter sin fætter, og to til tre dage senere udrejste ansøgeren af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at der på ansøgerens telefon er fundet en nedskrevet redegørelse, der på væsentlige punkter svarer til hans forklaring om hans asylmotiv. Der er ligeledes fundet et eksempel på et spørgsmål (”Hvorfor blev du kristen?”), og forslag til svar på dette. Ansøgeren har ikke kunnet give nogen troværdig forklaring på dette. Flygtningenævnet bemærker, at der er tale om helt centrale begivenheder, og det forekommer derfor utroværdigt, at ansøgeren skulle have behov for at nedskrive det. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om sit pas. Ved oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2016 oplyste ansøgeren om en række dokumenter, han havde fået udstedt i Iran, herunder fødselsattest og kørekort. Derimod oplyste han ikke, at han havde fået udstedt et pas, selvom dette er udstedt [i sommeren] 2015, kun tre måneder før ansøgerens udrejse af Iran. Ved gensamtale [i efteråret] 2017 blev ansøgeren foreholdt, at et foto af passet var fundet på hans telefon. Han gav ikke nogen fyldestgørende forklaring herpå. Ved fremmøde i Flygtningenævnet benægtede ansøgeren ikke, at passet var hans. Han var dog heller ikke i Flygtningenævnet i stand til at redegøre troværdigt for, hvorfor han ikke oprindeligt omtalte dette helt nye pas for de danske myndigheder. Vedrørende ansøgerens familierelationer er det Flygtningenævnets opfattelse, at et af de fotos, der findes på ansøgerens telefon, og som ligeledes findes hos en anden asylsøger, [M], utvivlsomt viser ansøgeren. Ansøgeren har ikke kunnet forklare troværdigt om dette, eller om det navnesammenfald der forekommer mellem hans familiemedlemmer og [M’s] familiemedlemmer. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at han er konverteret til kristendommen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har således i sit asylskema skrevet, at han gennem satellitkanaler var blevet tiltrukket af kristendommen. Ved oplysnings- og motivsamtale forklarede han imidlertid, at han første gang stiftede bekendtskab med kristendommen via en af sine kunder, Hr. Ibrahimi. Denne forklaring gentog han ved fremmøde i Flygtningenævnet i det væsentlige. Foreholdt oplysninger i asylskemaet var han ikke i stand til at redegøre troværdigt herfor. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren fremstår således generelt utroværdig, at hans forklaring om sit asylmotiv, herunder at han er konverteret til kristendommen, må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder ikke, at oplysningerne om ansøgerens kristne aktiviteter i Danmark kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han er i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/54/HZC
