Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt shiamuslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter [A], der er tilknyttet Sepah, idet ansøgeren har haft et forhold til hans kone. Ansøgeren frygter videre de iranske myndigheder, idet han har haft et forhold til en gift kvinde, og myndighederne har fundet våben på hans bopæl. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har haft et forhold til en gift kvinde ved navn [B]. Ansøgeren og [B] indledte deres forhold [i efteråret] 2015 og det varede omkring en måned. [B’s] ægtefælle, der arbejdede i Sepah, opdagede forholdet, hvorefter ansøgeren flygtede til Teheran. Mens ansøgeren opholdt sig i Teheran, kontaktede han sin familie i Kermanshah, som oplyste, at familiens bopæl var blevet ransaget af to til tre civilklædte betjente. I forbindelse med ransagningen fandt de et skydevåben, der tilhørte ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig i Teheran i under to måneder og udrejste herefter af Iran. Ansøgeren begyndte efter sin indrejse i Danmark at gå i kirke, læse i bibelen og deltog i dåbsforberedelse. Han blev døbt [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på et centralt punkt har forklaret divergerende, og at hans forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvorvidt [B’s] veninde under telefonsamtalen, hvor hun advarede ansøgeren, oplyste, at [B] var blevet udsat for vold. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at veninden fortalte, at [B’s] mand havde slået [B], som så havde fortalt sin mand om forholdet til ansøgeren. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, hvordan [B’s] mand fik kendskab til deres forhold, og at han ikke ved, om der var sket [B] noget i den forbindelse. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var hans formodning, at hun var blevet slået. Henset til at telefonsamtalen er en central del af ansøgerens asylmotiv, idet det var denne telefonsamtale, der udløste ansøgerens flugt, svækker de divergerende forklaringer ansøgeren generelle troværdighed. Ansøgeren har endvidere under asylsamtalen forklaret usikkert og afglidende om, hvordan forholdet til [B] udviklede sig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret, at han ikke kunne huske, hvor mange gange han og [B] havde været seksuelt sammen, og at han ikke kunne huske, hvor mange gange de mødtes efter det første samleje. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at de har haft samleje to gange i alt. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at ansøgerens konversion til kristendommen må anses for reel. Flertallet lægger vægt på, at troværdighedsvurderingen med hensyn til det oprindelige asylmotiv giver anledning til at stille større krav til troværdigheden af ansøgerens oplysninger om sit sur place motiv. Ansøgeren har i Flygtningenævnet demonstreret en stor viden om kristendommen, og har kunnet redegøre for kristne grundprincipper og højtider på en overbevisende måde, og har kunnet fortælle troværdigt om, hvorfor han er konverteret. Han begyndte på dåbsundervisning, inden han var til oplysnings- og motivsamtale, og flertallet finder ikke, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han under oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han ikke ønskede at konvertere til kristendommen. Ansøgerens forklaring om sin konversion er underbygget af en række udtalelser fra kirker og organisationer. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgeren er kommet regelmæssigt til gudstjeneste og har deltaget i andre aktiviteter, siden han begyndte på dåbsundervisning i [foråret] 2016, og at han blev døbt [i efteråret] 2016. Han har således i over 2½ år vedvarende haft omfattende kristne aktiviteter. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ønsker at leve et åbent kristent liv, hvis han vender tilbage til Iran. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at myndighederne og andre i Iran vil blive bekendt med hans konversion, og at han som følge heraf ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/5/CHA
