Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og angiveligt kristen fra landsbyen […], Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har været politisk aktiv, idet han har smuglet politisk materiale for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, idet han har smuglet politisk materiale og spiritus. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sin familie og wahabierne, idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Til støtte for sin frygt for de iranske myndigheder har ansøgeren oplyst, at han og hans bror begyndte at smugle varer fra Irak til Iran omkring [foråret] 2014. De smuglede både cigaretter, te og tøj. Omkring en til to måneder senere begyndte brødrene også at smugle spiritus. De mødte en mand, [X], ved grænseovergangen, som indvilligede i at skaffe brødrene alkohol. [X] smuglede alkoholen fra Irak til Iran, og brødrene solgte alkoholen i Sarpol-e Zahab og Kermanshah. Omkring tre til fire måneder senere begyndte ansøgeren at smugle politisk materiale. [X] gav ansøgeren noget materiale og fortalte ham, at det var oplysningsmateriale til kurderne. Ansøgeren vidste ikke, hvad det var, ligesom han aldrig kiggede i kasserne med materialet. Ansøgeren smuglede politisk materiale fire eller fem gange. Den sidste gang, [i efteråret] 2014, kom ansøgeren og hans bror i bagholdsangreb i området Gildanu. Ansøgeren formåede at flygte til en mand, [Y], hvorfra han kunne ringe til sin familie. Ansøgeren bad sin familie om at tage til Gildanu, idet nogle personer i Gildanu havde kontakt til myndighederne. Ansøgerens familie kendte disse personer. Myndighederne fortalte ansøgerens familie, at ansøgerens bror var blevet skudt i benet og derfor var blevet taget til hospitalet Artashi Abu Zar. Omkring tyve dage senere blev broren overført til fængslet i [en by], Kermanshah. Ansøgeren tog herefter ophold i en kælder på sin søsters jord i et landområde ved Sarpol-e Zahab. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans familie blev opsøgt to dage efter bagholdsangrebet. Det var repræsentanter fra sikkerhedstjenesten, som opsøgte familien på deres bopæl. De ledte efter ansøgeren og ransagede huset. Efterfølgende blev ansøgerens familie opsøgt af myndighederne omkring to til tre gange om ugen. En af gangene blev ansøgerens lillebror, [Z], tilbageholdt i 20 dage. [Z] blev løsladt, da en slægtning kautionerede med et skøde på sin ejendom. Efter at have skjult sig hos sin søster i 11 måneder udrejste ansøgeren af Iran. Til støtte for sin frygt for sin familie og wahabierne har ansøgeren oplyst, at han er født som muslim, men er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren fik interesse for kristendommen, da han har mange kristne venner i Danmark, og deres budskab er kærlighed og lighed. Ansøgerens venner har fortalt ham, at der er ytringsfrihed og respekt for mennesker i kristendommen, og ansøgeren har derfor fulgt i sine venners fodspor. Ansøgeren er blevet døbt i [en kirke i Danmark] [i foråret] 2017 og har deltaget i møder i kirken. På møderne blev der fortalt om kristendommen, og hvordan man skal begå sig i kristendommen. Ansøgeren er også blevet medlem af [en kirke i Danmark]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om at have smuglet politisk materiale til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring herom ikke er sammenhængende, at ansøgerens forklaring om sin flugt ved opdagelsen forekommer mindre sandsynlig, at ansøgerens forklaring om tilsigelser og dom er præget af betydelig divergens, usikkerhed og mangel på logik, hvilket understøttes af, at de af ansøgeren fremlagte dokumenter efter den foretagne ægthedsundersøgelse må anses for falske. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren opholdt sig i Iran i ca. 11 måneder inden udrejsen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig, vedrørende forholdene inden udrejsen af Iran. For så vidt angår ansøgerens påberåbte asylmotiv om konversion i Danmark til kristendommen, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens generelle troværdighed må ses i lyset af, at ansøgerens tidligere forklaring er blevet tilsidesat, og at han har fremlagt dokumenter, der må anses for falske. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på denne baggrund har forklaret overbevisende i nævnsmødet om sin konversion. Ansøgeren er blevet døbt efter et meget kort dåbsforløb, og ansøgerens kendskab til de kristne helligdage har været begrænset. Hertil kommer, at ansøgerens opslag på Facebook forekommer konstrueret med henblik på at skabe sig et asylmotiv henset til sammenhængen og ansøgerens manglende skrivekundskaber. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerens konversion kan anses for reel, og der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge heraf ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7.” Iran/2019/46/JAH
