Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder, oprindeligt shia-muslim og fra […] Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter sin ankomst i Danmark. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI siden [foråret] 2012, og han er efter ankomsten til Danmark blevet medlem af partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af myndighederne, fordi han har kritiseret myndighederne og er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har sympatiseret med KDPI siden [foråret] 2012, og at han i slutningen af 2012 uddelte løbesedler for partiet en enkelt gang. Ansøgeren har også oplyst, at han har uddelt partiavisen én gang, ligesom han har fungeret som guide for partifæller, der rejste fra Irak til Iran for at udføre politisk arbejde. Ansøgeren har desuden oplyst, at han har vekslet penge for en peshmerga én gang, og at han har lavet mad til peshmergaer på sin kyllingefarm 3 gange. Herudover har ansøgeren forklaret, at han i Irak har haft telefonisk kontakt med sin svoger, som er tidligere peshmerga og har opholdstilladelse i Sverige. De iranske myndigheder har afhørt ansøgeren om disse samtaler 2 gange. Ansøgeren har videre forklaret, at han 2-3 dage inden den anden afhøring fandt sted befandt sig på et offentligt kontor […], fordi han ønskede at få økonomisk støtte til dækning af sin søns operationsudgifter. En af de ansatte på kontoret beskyldte ansøgeren for at være imod det iranske styre. Ansøgeren blev vred og råbte: ”Død over det iranske regime og død over Khomeini.” 2-3 dage herefter blev ansøgeren indkaldt til afhøring, hvor politiet afspillede en lydfil for ham. Ansøgerens kritiske udsagn om styret og dets leder var blevet optaget. Ansøgeren blev også afhørt om sine samtaler med svogeren. Ansøgeren har forklaret, at han tilbragte 1 nat på politistationen, men at han indvilgede i at samarbejde med politiet og derefter blev midlertidigt løsladt inden retssagen. Omkring 2 uger senere modtog ansøgeren et brev, hvoraf fremgik, at han skulle møde i retten, og at han var anklaget for at lave opstand og uro i det offentlige rum. Ansøgeren har oplyst, at han derefter skjulte sig forskellige steder i 2 måneder, indtil han udrejste af Iran. I løbet af de 2 måneder blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne 1 gang, mens myndighederne efterfølgende har opsøgt ansøgerens ægtefælle 2 gange og hans mor 1 gang. Ansøgeren har oplyst, at han blev introduceret til kristendommen medio 2013. På daværende tidspunkt opholdt ansøgeren sig i Irak, hvor han arbejdede. Ansøgeren har samtidig oplyst, at hans bror er kristen. Efter ankomsten til Danmark er ansøgeren konverteret til kristendommen, og [i efteråret] 2016 blev ansøgeren døbt […]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og upræcist om sit asylmotiv. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke i sit asylskema har nævnt, at han skulle have haft tilknytning til KDPI i Iran. Ansøgeren har dertil ved de forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvem han fik løbesedlerne af og om, hvem der kendte til hans politiske aktiviteter. Ansøgeren har svaret upræcist og afglidende på alle spørgsmål vedrørende tidsangivelser og opbevaring af materiale. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har været i myndighedernes søgelys på grund af sin hustrus brors forhold eller på grund af sit vredesudbrud […]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og udetaljeret om sine samtaler med hustruens bror og om sit vredesudbrud […]. Endelig har han forklaret upræcist om det efterfølgende forløb med hensyn til tilsigelser og anklagepunkt, som han ikke har kunnet redegøre nærmere for. Han har heller ikke været i stand til at fremkomme med tidsangivelser eller på anden måde uddybe sin forklaring. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren havde asylbegrundende konflikter i Iran forud for udrejsen. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at ansøgeren var tilknyttet KDPI ved indrejsen i Danmark. Ansøgerens forklaring om hans tilknytning og medlemskab af KDPI i Danmark fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han blev medlem af KDPI. Ansøgeren har heller ikke været i stand til at redegøre nærmere for, hvorfor han har fået dokumenter fra Frankrig, der indikerer tilknytning til KDPI, når han angiveligt har tilknytning til KDP i Danmark. Endelig har ansøgeren ikke været i stand til at redegøre nærmere for forskellen på KDP og KDPI eller uddybe, hvilken af organisationerne han havde tilknytning til. De fremlagte dokumenter, der angiver at være udstedt af KDPI og være sendt direkte til KDP i Danmark, ændrer ikke herved. Der er i den forbindelse lagt vægt på ovenstående og på, at dokumenter udstedt af KDPI i Frankrig efter baggrundsoplysningerne sendes til udlændingemyndighederne i det pågældende land. Med udgangspunkt i ansøgerens således svækkede troværdighed, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i Danmark er blevet overbevist kristen til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren efter ovennævnte bevisvurdering udrejste af Iran uden at være konkret forfulgt, hvorefter han i Danmark opsøgte en kirke og lod sig døbe i [efteråret] 2016, efter han i [sommeren] 2016 under en samtale med Udlændingestyrelsen demonstrerede meget ringe kendskab til kristendommen, hvilket ringe kendskab han også demonstrerede ved en samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion og sit liv som kristen henvist til, at han var utilfreds med Islam, og at han har fundet fred og kærlighed i kristendommen. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at redegøre nærmere for sine refleksioner i forbindelse med dette. Han har på samme måde ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen overbevisning som kristen. Uanset, at ansøgeren under nævnsmødet var i stand til at redegøre detaljeret for diverse kristne temaer, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans kristne aktiviteter mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning, men at dette fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren var i øvrigt heller ikke under nævnsmødet i stand til at redegøre for sine refleksioner i forbindelse med sin tilknytning til KDPI samtidig med sin konvertering til kristendommen. De udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Den omstændighed, at ansøgeren på sin facebook profil har uploaded forskellige politiske og kristne dokumenter kan, når ansøgeren ikke er profileret over for de iranske myndigheder, ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/45/thv
