iran201944

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog oplyst, at hans forældre og morbror var medlemmer af KDPI og aktive for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi hans forældre har været politisk aktive for KDPI. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far blev anholdt i 1998 eller 1999, og at han derfor flygtede fra Iran sammen med sin mor og morbror. På daværende tidspunkt var ansøgeren omkring otte år. De flygtede til Irak, hvor de tog ophold i […] i omkring et år. Derefter blev ansøgeren overladt til en irakisk-kurdisk plejefamilie i [byen A], mens hans mor rejste til Iran for at fortsætte sit politiske arbejde. Ansøgeren har ikke haft kontakt til sin far siden udrejsen af Iran, ligesom han ikke har haft kontakt til hverken sin mor eller morbror, efter han flyttede ind hos plejefamilien. I 2006 forsøgte ansøgeren at krydse grænsen til Iran. Ansøgeren blev imidlertid standset og tilbageholdt af de iranske myndigheder, der afhørte ham. Under afhøringen viste de ham et billede af hans far og bad ham underskrive nogle papirer, hvilket han gjorde. Herefter blev ansøgeren sendt tilbage til Irak. Herudover har ansøgeren forklaret, at han forlod Irak [i sommeren] 2016, fordi han havde haft et forhold til en kvinde ved navn [Y]. Kvindens familie ville ikke acceptere forholdet, og da de fandt ud af, at parret havde haft samleje, truede hendes far […] med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en divergerende og upræcis forklaring om helt centrale forhold i forbindelse med sit asylmotiv. Ansøgeren har ved de forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen, i retten i Kolding, i advokatindlægget og for nævnet forklaret divergerende om, hvorvidt han har opholdt sig i Iran som voksen, om han har været politisk aktiv, samt om han er eftersøgt af de iranske myndigheder. Han har tillige forklaret divergerende og til dels udbyggende om sine forhold i Irak, hvilket uanset det ikke er centralt for hans asylmotiv, svækker hans generelle troværdighed. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om, hvorvidt han vidste, hvad han skulle hos adoptivfarens bror og om, hvor lang tid han opholdt sig der, inden han tog videre.  Han har tillige forklaret divergerende om, hvad han lavede i en lufthavn i Tyrkiet på vej til Danmark. Han har forklaret udbyggende om, hvorledes forholdet til naboens datter blev opdaget. Han har således først under nævnsmødet forklaret, at forholdet blev opdaget, da kvinden kom på hospitalet, fordi hun var gravid. Endelig har ansøgeren svaret afglidende på spørgsmål om sine personlige dokumenter og om sit opholdsgrundlag i Irak. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet er fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne, og at disse ikke alene kan forklares ved, at han har oplevet meget og ikke kan huske alt. Den omstændighed, at ansøgeren i retten i Kolding blev tolket på irakisk sorani, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en detaljeret forklaring i retten, og at han har gået i skole og læst fire år på universitetet i Irak, hvor han modtog undervisning på blandt andet irakisk sorani. Ansøgerens forklaring om, at hans forældre er politiske modstandere af styret i Iran, og at han af den grund også selv er profileret som modstander af det iranske styre, kan ikke lægges til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for sine forældres politiske aktiviteter eller liv i øvrigt, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at han selv på nogen måde er profileret som modstander af det irakiske styre. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren udrejste af Iran som 8 årig, og at han to gange derefter har været i kontakt med myndighederne, dels ved et forsøg på indrejse i Iran og dels ved henvendelsen til landsbylederen. Det dokument, som ansøgeren har fremlagt fra en landsbyleder i Iran, understøtter i øvrigt ikke hans forklaring om, at han skulle have en asylbegrundende konflikt med myndighederne, herunder semimyndigheder i Iran. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at han skulle rette henvendelse til myndigheder eller semimyndigheder i Iran, hvis han havde en konflikt med disse. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/44/thv