Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive fængslet og efterfølgende henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er konverteret til Bahai-troen. Videre har ansøgeren som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han frygter, at de iranske myndigheder vil beskylde ham for at være spion, da de beskylder alle bahaier for at være spioner. Derudover har ansøgeren som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er udrejst illegalt af Iran. Ansøgeren har oplyst, at han for fem år inden sin udrejse af Iran, fik kendskab til Bahai-troen for første gang af sin nye medarbejder, [A]. Efterfølgende begyndte han ugentligt at deltage i Bahai-møder, hvor han sammen med [A] og hendes mand diskuterede de hellige bøger i Bahai. Da ansøgeren følte sig troende i Bahai-religionen, fortalte han sin familie om sin nye tro. Ansøgeren talte med sin søster, [B], om Bahai-religionen, ligesom de sendte beskeder til hinanden. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran, idet han var bange for, at myndighederne skulle opdage, at han var konverteret til Bahai. Omkring to til tre dage inden ansøgerens samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 blev ansøgerens to søstre, [C] og [B], anholdt af den iranske efterretningstjeneste. Umiddelbart efter anholdelsen blev [C] løsladt, mens [B] blev tilbageholdt i tre måneder og en dag. Da [B] var for retten, kom det frem, at myndighederne havde undersøgt hendes telefon og fundet ud af, at ansøgeren var konverteret til Bahai. Efterfølgende blev ansøgerens bil, forretning og ting beslaglagt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han reelt er konverteret til bahai-troen til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende, divergerende og afglidende herom. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan han lærte om og praktiserede bahai troen i Iran. I oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han læste to af bahai religionens 8 bøger, og at han udover oplysninger fra sin kollega [A] lærte mere om religionen ved at læse på internettet. I asylsamtalen har han forklaret, at han i Iran deltog i møder, hvor de gennemgik de første 2 af religionens 7 bøger. Nogle af møderne foregik i ansøgerens atelier og andre foregik hos [A]. Møderne blev holdt hver uge, med mindre de havde travlt på arbejdspladsen, og møderne varede 2-2½ timer. Det var ansøgeren, [A], dennes ægtefælle, [D], og enkelte andre, som deltog i møderne. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de ikke holdt egentlige møder i atelieret, men uformelle samtaler, og at de afholdt åndelige møder andre steder, herunder hos [A], hos ansøgerens familie, når der ikke var andre hjemme, hos [D’s] forældre og hos venner. Ansøgeren har forklaret uklart og afglidende om, hvem der deltog i møderne og hvor ofte de blev afholdt. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han har fået den bog om bahai troen, som han har haft med til Danmark. Under asylsamtalen har han forklaret, at han fik bogen af [A]. Han forklarede derefter først, at han fik den en måned før sin udrejse, derefter at han fik den 5 år før sin udrejse for til sidst at bede tolken om ikke at oversætte, hvad han havde sagt. Under sin forklaring i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke kan huske, hvem han fik bogen af, men det var muligvis [A]. Ansøgeren har endvidere ikke været i stand til at redegøre for, hvilke overvejelser, han har gjort sig, i forbindelse med beslutningen om at konvertere, ligesom det henset til risikoen herved forekommer bemærkelsesværdigt, at han angiveligt skulle have sendt sms-beskeder til sin søster [B] om forholdene for bahai troende, og at han skulle have talt åbent om bahai troen i sit atelier, hvor der ifølge ansøgeren kom mange mennesker. Endelig har ansøgeren forklaret, at han ikke under sit ophold i Danmark har gjort noget for at mødes med andre bahai troende, og ikke har læst yderligere i religionens hellige bøger. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin konversion som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse, hvis han vender tilbage til Iran. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har boet i Iran i 3 år efter sin angivelige konversion i 2012 uden at have oplevet problemer med myndighederne. Nævnet har ikke fundet, at oplysningerne i advokatens indlæg om, at en kvinde ved navn [E], som skulle være identisk med ansøgerens søster [B], har fået asyl i Storbritannien, understøtter, at ansøgeren skulle risikere forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af oplysningerne fra sagen i Storbritannien, som advokaten har fremlagt, at [E’s] sag har nogen forbindelse med ansøgerens asylmotiv. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/4/CHA
