Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har forklaret, at han er iraner og etnisk kurder og sunni muslim fra Al Tash-lejren, Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, da de beskylder ham for politisk aktivitet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke er anerkendt som statsborger noget sted, da han er født i Al-Tash-lejren, af iranske forældre. Ansøgeren boede i lejren sammen med sine forældre og søskende frem til 2003, hvor hans familie forsvandt. Ansøgeren har ikke nogen dokumentation for sin nationalitet, da hans forældre tog familiens dokumenter med sig, da de forsvandt. Ansøgeren forsøgte at lede efter sin familie, men til sidst rejste han til [A] i Irak sammen med en mand ved navn [B], som han mødte, mens han ledte efter sine forældre. Ansøgeren blev boende hos [B], indtil han udrejste fra Irak i efteråret 2015, og han har ikke set sine forældre siden 2003. Forud for ansøgerens udrejse af Irak i 2015 har han tre gange forsøgt at krydse grænsen til Iran illegalt. Alle tre gange er ansøgeren blevet tilbageholdt og hans sag forelagt for en dommer, inden de har sendt ham tilbage til Irak. Tredje gang sagen blev forelagt for retten i Iran, sagde dommeren, at han ville blive fængslet og beskyldt for politiske aktiviteter, hvis han genindrejste i Iran. Ansøgeren har flere gange forsøgt at ansøge om tilladelse til at indrejse legalt i Iran, men han har fået afslag hver gang, da han ikke har kunnet fremlægge dokumentation for, at han er kurder fra Iran og opvokset i Al Tash-lejren. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er iraner af nationalitet, idet ansøgeren har forklaret, at begge hans forældre er iranske statsborgere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om væsentlige dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvad der skete, da hans forældre forsvandt fra Al Tash-lejren. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han den dag forældrene forsvandt, spillede fodbold i en anden del af lejren. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han var på arbejde. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om omstændighederne i forbindelse med forældrenes forsvinden, idet ansøgeren i sit asylskema har forklaret, at forældrene forsvandt efter det amerikanske angreb på Irak i 2003, hvor de flygtede under kaos og menneskemylder, og hvor han blev væk fra sin familie. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at folk var begyndt at forlade lejren fem til ti dage, før ansøgerens familie forsvandt, men at ansøgerens egen familie opførte sig som de plejede, og at den dag ansøgerens familie forsvandt, var ligesom alle andre. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe han blev i lejren for at lede efter sine forældre, idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han blev der i cirka fire timer, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev der i fire dage. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine indrejser i Iran fremstår utroværdige og udbyggende. Ansøgeren har således ikke i sit asylskema forklaret noget om sin konflikt med de iranske myndigheder. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om indrejsetidspunktet for sin anden indrejse i Iran, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at denne indrejse fandt sted i 2006, mens han til asylsamtalen har forklaret, at det var i 2007. Samtidig har ansøgeren forklaret utroværdigt og divergerende om sin kontakt med de iranske myndigheder. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han aldrig har været stillet for en dommer, men at sagen har været forelagt skriftligt for en dommer, og at ansøgeren har fået dommerens afgørelser og udtalelser refereret af politiet. Ansøgeren har derimod både til motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at han har været stillet for en dommer, og det fremstår ved disse forklaringer, som om dommeren har udtalt sig personligt til ansøgeren. Til asylsamtalen har ansøgeren endvidere specifikt forklaret om, at han blev kørt til [C] for at blive stillet for en dommer. Endelig har Flygtningenævnet i relation til ansøgerens generelle troværdighed tillagt det betydning, at ansøgeren trods sin forklaring om sit og sin families langvarige ophold i Al Tash-lejren ikke har kunnet identificeres som værende fra Al Tash-lejren af UNHCR. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/37/snd
