Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og født muslim fra [mindre by], Kermanshah provinsen, Iran. An-søgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive tilbageholdt og fængslet af de iranske myndigheder, fordi han tidligere er anklaget for blasfemi. Han har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet, udsat for repressalier eller blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har i forlængelse heraf også oplyst, at han ved en tilbagevenden til Iran også frygter, at han vil blive udsat for repressalier fra sin tidligere kæreste, [A’s], familie, da de mener, at ansøgeren er skyld i [A’s] tilbageholdelse af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren har ydermere henvist til, at han frygter, at han vil blive henrettet, fordi han har kon-verteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han fik et opkald fra den iranske efterretningstjeneste tre måneder før sin udrejse af Iran i [efteråret] 2015. Ansøgeren blev afhørt af den iranske efterretningstjeneste og blev derefter fængslet, fordi han blev anklaget for blasfemi. Ansøgeren blev løsladt igen efter tre måneders fængsling, da myndighederne ikke kunne fremskaffe beviser herfor. To dage efter ansøgerens løsladelse udrej-ste han af Iran. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han gennem en fæl-les ven, [B], blev bekendt med, at ansøgerens kæreste, [A], var blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder, mens han fortsat opholdt sig i Iran. [B] fortalte videre ansøgeren, at [A’s] familie beskyldte ansøgeren for [A’s] tilbageholdelse. Endelig har ansøgeren oplyst, at en ven introduce-rede ansøgeren for kristendommen i [foråret] 2016 ved at tage ham med i Haderslev kirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet an-søgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om sit asylmotiv med hensyn til den angivelige fængsling i Iran, han var udsat for. I asylansøgningsskemaet har ansø-geren oplyst, at han udrejste, fordi han var forvist fra sit fødested, eftersøgt ved Irans islamiske love samt fordi, at han var udsat for diskrimination og trusler, da han ikke havde en religion og var kurder, men har ikke nævnt, at han havde været fængslet. Til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han flygtede fra Iran, fordi han blev afhørt af den iranske efterretningstjeneste og blev fængslet i tre måneder, fordi han blev anklaget for blasfemi. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor-for han blev løsladt. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev løsladt, fordi det ikke kunne bevises, at han havde sagt noget mod islam. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at dette ikke ses at hænge sammen med, at ansøgeren i samme samtale har op-lyst, at han under afhøringen hos efterretningstjenesten forud for fængslingen sagde, at han ikke troede på en religion. Til gensamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke kendte årsagen til frigi-velsen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer påfaldende, at ansøge-ren udrejste legalt fra Iman Khomeni lufthavnen i Teheran, henset til ansøgerens angivelige kon-flikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans angivelige homoseksualitet til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret diver-gerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret for-skelligt om, hvornår han mistede kontakten med [A], før [A] angiveligt blev tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han af-brød kontakten med [A] for to år siden, fordi han var bange for hans familie og venner. Til asyl-samtalen oplyste ansøgeren, at han mistede kontakten til [A] i slutningen af [foråret] 2015, fordi [A] blev tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke i asylansøgningsskemaet har oplyst om de angivelige trusler, som der blev fremsat mod ansøgeren fra [A’s] familie, og at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han ikke havde nogen konflikter på grund af sin homoseksualitet, imens han boede i Iran, hvilket ikke hænger sammen med ansøgerens forklaring i samme samtale om, at han havde fået at vide af en fælles ven, at [A’s] familie ville slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usandsynligt og usammenhængende om, hvorvidt [A] blev tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, og herunder om [A’s] familie formoder, at ansøgeren skulle stå bag [A’s] tilbageholdelse. Ansøgeren har således til asylsamtalen oplyst, at [B] havde en formodning om, at [A] var tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, hvilket ikke stemmer med, at [B] samtidig oplyste til ansøgeren, at [A’s] familie anklager ansøgeren for hans tilbageholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at [A] blev afhørt af den iranske efterretningstjeneste, fordi han var homoseksuel, hvilket ikke hænger sammen med ansøgerens forklaring i asylsamtalen om, at dette er baseret på ansøgeren egen formodning, da han ikke ved, hvad baggrunden for [A’s] tilbage-holdelse er. Det bemærkes endvidere, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har forsøgt at indhente information om [A’s] pludselige forsvinden, mens ansøgeren opholdt sig i Iran og efter ansøgeren udrejse af Iran henset til, at [A] angiveligt var ansøgerens kæreste i et år. Det bemærkes videre, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at [A’s] familie skulle efterstræbe ansøgeren, henset til at ansøgeren aldrig er blevet opsøgt af dem hverken på ansøgerens bopæl eller pr. telefon. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren, da han blev foreholdt sin oplysning i asylskemaet om, at han blev forvist fra sin fødeby på grund af sin seksualitet, forklarede, at han overdrev i asylskemaet, og at dette ikke var sandt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om hans konversion til kristendommen fore-kommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker overfladisk og fragmentarisk. Den fremlagte udtalelse kan ikke føre til en ændret vurde-ring. Det forhold at ansøgeren har oplyst, at han for en uge siden angiveligt har modtaget trusler fra sin familie, idet han fortalte, at han var homoseksuel og at han var konverteret til kristendom, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, herunder vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren ikke har sandsynlig-gjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/36/CHA
