Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [landsby], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret fra yari til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter familien til den mand, som hendes søster, [A], har haft et forhold til. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes søster, [A], har haft et mangeårigt forhold til en mand ved navn [B]. [B’s] familie er modstandere af, at [A] og [B] giftede sig, da [B] familie er shiamuslimer og ansøgerens familie er yarsan. [B’s] familie har som følge heraf fremsat trusler mod ansøgerens familie. Truslerne medførte, at [A] er blevet psykisk syg, ligesom ansøgerens far er blevet så påvirket af situationen, at han har udviklet psykiske problemer. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun tidligere har tilhørt den traditionelle trosretning af yari. Under ansøgerens og dennes søsters ophold i Danmark, har søsteren mødt en mand ved navn [C]. [C] har opholdstilladelse i Danmark, og han er kristen af trosretning. [C] har introduceret ansøgeren for kristendommen. Ansøgeren er herefter konverteret til kristendommen, og hun har haft kirkelige aktiviteter siden 2015. Ansøgeren er blevet døbt sommeren 2018 i Grønnevang kirke. Ansøgeren frygter, at hendes nye kristne livsanskuelser vil medføre en risiko for, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive afsløret som konvertit. Selv om Flygtningenævnet måtte lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [B’s] familie til grund, har denne konflikt angiveligt stået på i mange år og må nu betragtes som afsluttet i og med, at [B’s] familie opnåede, at forholdet mellem [B] og ansøgerens søster, [A], ophørte. Hertil kommer, at konflikten ikke har en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Allerede derfor tages en påstand om hjemvisning eller udsættelse med henblik på indhentelse af den resterende del af familiens asylsagsakter fra Tyskland ikke til følge. Ansøgeren påbegyndte først dåbsundervisning efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, ligesom hun først er blevet døbt efter afslaget. Videre har ansøgeren ikke kunnet redegøre for sine overvejelser omkring konvertering til kristendommen eller for sin indre overbevisning, ligesom ansøgerens kendskab til kristendommen er yderst begrænset. Ansøgeren har blandt andet ikke kunnet svare på, hvad det gamle eller det nye testamente indeholder, hvorfor kristne fejrer påske, eller hvilken højtid kristne fejrer som den næstkommende. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare forskelle og ligheder mellem yari og kristendommen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konvertering ikke er reel. Flygtningenævnet har i vurderingen taget højde for, at ansøgeren er analfabet. Ansøgeren har videre forklaret, at hun og familien praktiserede yari i Iran ved at slagte får og høns og anvende disse i en ceremoni. At tilhøre yari er ikke i sig selv asylbegrundende. Traditionelle yari betragtes efter nævnets baggrundsoplysninger ikke som muslimer af de iranske myndigheder, hvorfor en konvertering til kristendommen ikke medfører, at disse betragtes som frafaldne muslimer. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/33/CHPE
