Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i al-Tash-lejren i Ramadi, Irak, men han er opvokset i Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har udført politisk propaganda for KDPI. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [A]s familie, idet de har indledt et forhold uden familiens accept. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er sympatisør for KDPI, og at han besøgte deres lejr i Irak i sommeren 2013. Ansøgeren har uddelt løbesedler og CD’er for KDPI fire gange ved to skoler i Sarpol-e Zahab om natten. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han mødte [A] til et bryllup i sommeren 2011, hvorefter de havde telefonisk kontakt i to år. Ansøgeren friede til [A] i sommeren 2013, men han blev afvist af hendes familie, idet han er sunnimuslim og sanger. De havde telefonisk kontakt i yderligere to år. Hendes bror, [B], som er wahabi-terrorist i Iran, blev mistænkelig og installerede en app på [A]s mobiltelefon, så han kunne aflytte deres samtaler. Ansøgeren og [A] talte blandt andet om hans politiske aktiviteter for KDPI. [B] afslørede optagelserne over for [A], dræbte hende og gav lydoptagelserne til myndighederne, som derved blev bekendte med ansøgerens politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring eller asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og usammenhængende og dermed utroværdigt om sit asylmotiv. Ansøgeren har således i sit asylansøgningsskema og til sin første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han er flygtet på grund af politisk aktivitet. Han har først til sin anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han også frygter [A]s familie på grund af sit forhold til [A]. Han har i den forbindelse over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han hovedsagelig blev politisk aktiv på grund af forholdet til [A], så de to kunne stikke af til et kurdisk kontrolleret område, hvis han ikke kunne blive gift med hende. Ansøgeren har under nævnsmødet på spørgsmål om sine politiske aktiviteter angivet, at han først og fremmest havde disse på grund af sin politiske overbevisning. Ansøgerens forklaring forekommer usammenhængende og usandsynlig på flere helt centrale områder. Han har forklaret, at [A] kom fra en wahabi-familie, der var meget religiøs, og at hendes bror er den kendte terrorist [B], men han har samtidig forklaret, at [A] deltog i en ikke kønsopdelt bryllupsfest, hvor der var musik, og at hun fik en mobiltelefon og tog initiativ til at kontakte ham for derefter at vedligeholde kontakten med ham i 2 år. Det fremgår dertil af baggrundsoplysningerne, at [B] blev anholdt og fængslet for terrorisme mod Iran et år før frieriet og det efterfølgende drab, hvor han angiveligt var til stede og tog beslutninger som familiens overhoved. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om den ægtefælle/samlever, [C], som han har anført i asylansøgningsskemaet usammenhængende og usandsynlig. Det forekommer i den forbindelse usandsynligt, at han skulle angive at have en samlever eller ægtefælle ved indrejsen, når han hverken var gift eller samlevende med nogen. Ansøgerens forklaring om, at han under flugten få dage efter drabet på [A] blev forlovet med [C] forekommer usammenhængende og usandsynlig. Det forekommer tillige usammenhængende og usandsynligt, at ingen af de familier, der foretog undersøgelser og introducerede hans familie for [A]s familie samt [C]s familie skulle kende til [B]. Ansøgeren har i den forbindelse ved sin sidste samtale med Udlændingestyrelsen både forklaret, at alle kendte til [B] og, at han ikke selv kendte til ham forud for frieriet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet er fremkommet med en rimelig forklaring på sin udbygning af asylmotivet eller på de fremhævede divergenser og usandsynligheder. Han har således heller ikke været i stand til at forklare nærmere om sin politiske vækkelse, som ifølge Facebook fandt sted i 2017 to år efter hans indrejse i Danmark, idet han alene har angivet, at det blev lettere i Danmark på grund af internettet. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort, at han var profileret i Iran ved sin udrejse på grund af et forhold til [B]s søster eller på grund af politiske aktiviteter. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en genindrejse i Iran. Det forhold, at ansøgerne har fremlagt diverse billeder fra sin Facebook-profil, hvor han siden 2017 har postet politisk materiale og den omstændighed, at han i Danmark har deltaget i diverse politiske møder, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans aktiviteter i Danmark har profileret ham som modstander af det iranske regime i Iran. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” IRAN/2019/11/JABP
