Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Saqqez, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har haft kontakt til partiet Komala. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tortureret, fængslet og henrettet af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i år 2007 skrev et afgangsprojekt på universitetet, som omhandlede kurdisk litteratur og kurdiske forfattere. Ansøgeren ønskede i 2015 at få udgivet sit afgangsprojekt som en bog. Ansøgeren tog kontakt til et iransk forlag, som oplyste, at en sådan udgivelse ville blive underlagt censur, og at nogle kurdiske digte derfor skulle fjernes fra bogen. Da ansøgeren ikke ønskede, at hans bog skulle censureres, tog han via e-mail kontakt til Komalas forlag i Irak. Ansøgeren rejste til Irak [i efteråret] 2015 for at besøge Komalas hovedkontor. Ansøgeren afleverede sin bog til Komalas forlag, som ville gennemlæse den, hvorefter han ville få svar på, om de ville udgive den. Ansøgeren rejste dagen efter tilbage til Iran til byen Marivan, hvor han opholdt sig hos en ven. Ansøgerens søster ringede til ham i Marivan og fortalte, at efterretningstjenesten havde ransaget deres bopæl, taget ansøgerens computer med og spurgt efter ham. Ansøgeren udrejste derfor af Iran [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2007 skrev speciale om kurdisk litteratur samt i 2008 en artikel om samme emne på et statsgodkendt universitet, og at dette ikke gav ham problemer. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren i 2015 besøgte Komala for at få specialet udgivet som bogen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren af den grund er blevet forsøgt opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig, usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Det forekommer i den forbindelse usandsynligt, at ansøgeren skulle henvende sig til Komala for at få sin bog udgivet, når han samtidig forklarer, at han under ingen omstændigheder ville sættes i forbindelse med Komala, og at han ikke ville have Komalas logo på bogen. Ansøgerens forklaring om, hvordan han kom i kontakt med Komala og om mødet, som han angiveligt ikke ved, hvad mundede ud i, fremstår tillige usammenhængende og usandsynligt. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende og dermed usandsynligt, at han skulle tage til et møde i Komalas hovedkvarter, når han var meget bange for det, og når han alene skulle aflevere en bog til gennemlæsning og ydermere ikke vidste, hvad han egentlig ville med Komalas involvering. Ansøgeren har ikke været i stand til at uddybe sin forklaring under nævnsmødet. Han har heller ikke gemt mailkorrespondancen med [A] eller taget kontakt til denne igen, efter han kom til Danmark. Han har i Danmark haft rig lejlighed til at forsøge at få bogen udgivet på den ene eller den anden måde, uden at han har forsøgt dette. Han har i den forbindelse heller ikke rettet henvendelse til [A] eller Komala om udgivelse af bogen, selvom han angiveligt har været i kontakt med Komala i forbindelse med mødet hos advokaten. Eftersom Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har besøgt Komalas hovedkvarter, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at myndighederne har opdaget dette og opsøgt ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet finder herefter, at den fremlagte erklæring fra Komala ikke ændrer herved. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/10/CHA
