iran201898

Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og kristen fra [en landsby i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin bror [M], idet hun ønskede at blive model og sanger og ikke ville giftes væk. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af [M] og den iranske regering, idet hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har oplyst, at hun blev tilbageholdt af [M] i omkring ni måneder. [M] slog hende regelmæssigt, og volden førte blandt andet til, at hun på et tidspunkt var sengeliggende i en periode. [M] ønskede, at ansøgeren skulle gå fuldstændig tildækket. Derudover forhindrede han ansøgeren i at lære at synge og blive model. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes psykolog fortalte [M], at ansøgeren havde brug for at rejse, hvorefter ansøgerens mor aftalte med [M], at hun, ansøgeren og ansøgerens to brødre skulle rejse til Armenien, hvor de boede hos ansøgerens søster, [Z], i omkring syv til otte måneder. Moren var i regelmæssig telefonisk kontakt med [M], og han besøgte dem i Armenien efter de syv til otte måneder. I den forbindelse overtalte han ansøgeren til at rejse tilbage til Iran og lovede, at han ville hjælpe hende med at blive model og lade hende lære at synge. Ansøgeren flyttede herefter tilbage til Iran sammen med sin mor, to brødre og [M]. Efter en uges tid i Iran fortalte [M] til ansøgeren, at hun skulle gifte sig med en af hans venner. Ansøgeren samtykkede ikke til dette, og hun blev derfor slået af [M]. Ansøgerens mor fortalte [M], at hun ville overtale ansøgeren til at blive gift med [M]s ven. Ansøgeren ringede fem til seks dage derefter til [Z], der ved hjælp af sin ægtefælle, [H], og en agent hjalp ansøgeren med at flygte ud af Iran. Ansøgeren udrejste af Iran tre dage efter opkaldet til [Z]. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hun praktiserede kristendommen, mens hun boede i Armenien ved at gå i kirke regelmæssigt, og opsætte materiale med kristent indhold på sit værelse. Hun har for nævnet oplyst, at hun ikke påberåber sig religion som et asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og til dels divergerende om konflikten med sin storebror. Ansøgeren har således ikke under samtalen [af sommeren] 2016 nævnt noget om, at den konkrete årsag til hendes udrejse var, at storebroren havde forsøgt at tvangsgifte hende bort til en ven, hvilket er væsentligt i forhold til ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren har endvidere under samtalen [af foråret] 2017 oplyst, at hun ikke nævnte noget om tvangsægteskabet, fordi hovedgrunden til flugten var, at hun ville være model og sanger. Ansøgeren har under samtalen [af foråret] 2017 desuden forklaret, at hun og moderen rejste til Armenien under påskud af at skulle besøge ansøgerens søster [Z], mens ansøgeren for nævnet har forklaret, at de rejste til Armenien i en måned, hvor storebroren var bortrejst og meget optaget af sit arbejde. Hun har for nævnet endvidere forklaret, at de var i Armenien i 10-12 måneder, mens hun under samtalen [af foråret] 2017 oplyste, at opholdet i Armenien varede 7-8 måneder. For nævnet har ansøgeren forklaret, at storebroren opsøgte dem i Armenien efter 7-8 måneder, og at han opholdt sig hos dem i nogle uger, inden de rejste tilbage. Ansøgeren har desuden efter afslaget fra Udlændingestyrelsen forklaret, at hun forud for opholdet i Armenien opholdt sig i to uger hos sin søster [Z] og fik sangundervisning af en lærer, der kendte hendes bror. Sanglæreren forsøgte at tvinge ansøgeren til at indlede et forhold til ham, idet han ellers ville fortælle ansøgerens bror om sangundervisningen. For så vidt angår ansøgerens oplysning om sine religiøse forhold lægger nævnet til grund, at hun alene i begrænset omfang har deltaget i kristne aktiviteter i Armenien og i Danmark. Ansøgeren har efter det oplyste ikke deltaget i nogen form for kristne aktiviteter i Iran, og hun har i øvrigt for nævnet forklaret, at hun ikke ved ret meget om kristendommen. På den baggrund finder nævnet ikke, at hun på grund af sit forhold til kristendommen er i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Efter det anførte finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling. Den omstændighed, at ansøgeren formoder, at hun ved en tilbagevenden kan risikere at blive straffet for ulovlig udrejse, og at hun på baggrund af en sms fra en ukendt person formoder, at hendes storebror skulle have fået kendskab til, at hun i Danmark lever sammen med en mand uden at være gift, kan ikke føre til en anden vurdering. Betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/98/mme