Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran samt parrets to børn.. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder, født og opvokset i landsbyen[…], der er beliggende i nærheden af Sarpol-e Zahab i Kermanshah-området i Iran. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og født i Sulaimania, Irak, men vokset op i landsbyen […]. Ansøgerne har vedrørende religiøse forhold oplyst, at de på indrejsetidspunktet var Yaresan af trosretning, men under opholdet i Danmark er konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger har som asylmotiv under Udlændingestyrelsens behandling af sagen oplyst, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter den mandlige ansøger at blive fængslet, tortureret og henrettet af de iranske myndigheder, der anklager ham for at have propaganderet for trosretningen Yaresan Al-Haq. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv under Udlændingestyrelsens behandling af sagen henvist til den mandlige ansøgers forhold. Ansøgerne har til den beskikkede advokat forklaret, at de ved en tilbagevenden til Iran på nuværende tidspunkt tillige frygter forfølgelse på grund af, at de i Danmark er konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han var en af tre valgte ”Dehyar” (mellemmand mellem befolkningen og myndighederne) i sin landsby. [i foråret] 2014 blev der afholdt et møde med deltagelse af ældre fra landsbyen, ansøgeren og de to andre ”Dehyar” På mødet blev det besluttet at foretage en indsamling i landsbyen til opførelsen af en religiøs bygning (Jam Khaneh) i landsbyen. Ansøgeren, der var formand for et byggefirma, blev udpeget som ansvarlig for projektet. [Cirka to uger efter mødet] opsøgte personer fra det lokale politi og efterretningstjenesten byggepladsen. Ansøgeren blev anholdt og taget med til efterretningstjenestens kontor i Sarpol-e Zahab, hvor han blev tilbageholdt [i 15 dage]. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt om sit religiøse og politiske tilhørsforhold, herunder om han var tilknyttet Yaresans Demokratiske parti, ligesom han blev udsat for forskellige former for fysiske overgreb, herunder slag med elektriske kabler og spark. Den […]2014 blev ansøgeren løsladt mod kaution i forbindelse med et retsmøde i Sarpol-e Zahab. En fjern slægtning af ansøgeren, [A], stillede sit hus i kaution for ansøgerens løsladelse. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at en af de personer, der arbejdede som medhjælper i forbindelse med opførelsen af den religiøse bygning, opsøgte hende på bopælen og fortalte, at hendes ægtefælle var blevet anholdt af nogle personer fra politiet. Ægtefællen var tilbageholdt i 15 dage, hvorefter han blev løsladt mod kaution. Fem dage efter den mandlige ansøgers løsladelse, den […]2014, udrejste ansøgerne legalt til Tyrkiet. Ansøgerne har til den beskikkede advokat forklaret, at de efter at have talt med andre beboere på asylcentret i […]i foråret i 2016 begyndte at gå i kirke. [i efteråret 2016] blev ansøgerne og deres børn døbt i [en kirke i Jylland], og de har efterfølgende fortsat deres kirkegang, ligesom de fortsat modtager kristendomsundervisning. Den mandlige ansøger har fortalt sin bror i hjemlandet om ansøgernes konversion, og begge ansøgernes familier er nu bekendt hermed, hvilket har ført til at den kvindelige ansøgers familie har slået hånden af hende. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerne er indrejst i Danmark i nær tidsmæssig sammenhæng med den kvindelige ansøgers søster og hendes ægtefælle, som de også mødte i Tyrkiet og i øvrigt boede i samme landsby som, men at ansøgerne ikke har ønsket eller har svaret upræcist på spørgsmål om deres møde med denne nære del af familien i landsbyen, Tyrkiet og Danmark, ligesom de ikke har ønsket at give samtykke til sambehandling af sagerne. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerne er yarasanere fra en landsby i nærheden af Sarpol-e Zahab. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerne har asylbegrundende konflikter i Iran. Der er herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer forekommer utroværdige og konstruerede til lejligheden. Ansøgerne er indrejst i Danmark og har oprindeligt angivet at være forfulgt på grund af den mandlige ansøgers forsøg på at opføre en Jam Khaneh som følge af ansøgernes religion, men ansøgerne er ca. ½ år efter indrejsen i Danmark begyndt at komme i en kirke og er senere blevet døbt. Ansøgernes forklaring om begge asylmotiver fremstår generelt upræcise og usammenhængende. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af den mandlige ansøgers forklaring om hans oprindelige asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at han har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt det var nødvendigt med en byggetilladelse, hvilket udover at være divergerende i forhold til, om han forestod byggeriet af Jam Khanehen også forekommer upræcist i forhold til, at han skulle være en slags leder af landsbyen, som netop beskæftigede sig med byggetilladelser. Dertil kommer, at den mandlige ansøger ikke har været i stand til at forklare overbevisende om sit job som landsbyleder, og det kan derfor ikke lægges til grund, at han var landsbyleder og dermed heller ikke, at han var profileret som sådan. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange han blev tortureret, og om hvorvidt hans meldepligt efter løsladelsen var telefonisk eller ved personligt fremmøde, som forklaret under nævnsmødet. Endelig har den mandlige ansøger forklaret divergerende om baggrunden for hans forsøg på at opføre en Jam Khaneh. Han har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ønskede at opføre en Jam Khaneh på grund af sin religiøse overbevisning som yari, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke var troende yari i Iran, men mere ønskede at opføre Jam Khanehen på grund af landsbyboernes ønske. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han risikerede dødstraf, men samtidig blev løsladt mod kaution understøttes ikke af baggrundsoplysningerne om, at der alene benyttes kaution ved forbrydelser, der medfører kortere fængselsstraffe. Den omstændighed, at ansøgerne kunne udrejse legalt understøtter endvidere ikke deres forklaringer om asylmotivet. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgernes forklaringer om, at de er blevet overbevist kristne til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at begge ansøgere over for Udlændingestyrelsen har angivet at være praktiserende yarier. Den kvindelige ansøger har ydermere forklaret, at hun var meget troende. Ansøgerne har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for deres pludselige interesse for kristendommen på et tidspunkt, hvor de over for Udlændingestyrelsen gav udtryk for at være praktiserende yarier helt frem til tre uger før deres dåb. Ansøgerne har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for baggrunden for dette eller for deres refleksioner vedrørende kristendommen på dette tidspunkt. Ansøgernes viden om kristendommen fremstår meget begrænset henset til deres to års tilknytning til kirken og dåbsundervisning, ligesom de ikke har været i stand til at redegøre nærmere for dåbsforløbet. De kirkelige udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Den omstændighed, at den mandlige ansøger har oplyst, at han har en facebook-profil, hvor der ligger kristent materiale, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med facebook-profilen har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger efter indholdet af baggrundsoplysningerne vedrørende forholdene for kurdere og yaresan-troende til grund, at de generelle forhold for kurdere og yaresan-troende ikke er sådanne, at disse forhold i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Iran 2018/96/MNR
