Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ahl-e-haq af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, som ønsker, at ansøgeren skal konvertere til islam. Ansøgeren her endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet han udrejste illegalt af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som yarsan har det meget svært i Iran, idet de iranske myndigheder er modstandere af yari og ønsker, at religionens tilhængere skal konvertere til islam. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han på grund af sin religion blev tilbageholdt af de iranske myndigheder, da han aftjente sin værnepligt i 2008 eller 2009. En mullah med tilknytning til de iranske myndigheder skulle kontrollere forholdene på ansøgerens kaserne, og mullahen havde i den forbindelse anmodet ansøgeren om at læse en muslimsk bøn op. Idet ansøgeren var yarsan og derfor ikke kendte den muslimske bøn, beordrede mullahen, at ansøgeren skulle fængsles. Ansøgeren tilbragte herefter 48 timer i en celle, hvorefter han blev løsladt. Der har endvidere været en episode, hvor ansøgerens bror blev tilbageholdt af myndighederne i flere dage og afhørt under tortur, fordi myndighederne var kommet i besiddelse af et fotografi af broderen, hvor han stod med et gevær. Familiens bopæl blev i den forbindelse opsøgt og ransaget. En anden bror har også haft problemer med myndighederne i anledning af, at han havde forrettet en vielse i Tyrkiet. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret om en episode i 2015, hvor ansøgeren i forbindelse med, at myndighederne ransagede familiens bopæl og blandt andet smed Yarsan-troens hellige skrift i en grøft, blev tilbageholdt i fire timer. Under tilbageholdelsen blev han slået af myndighederne. Flygtningenævnet finder det særdeles påfaldende, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret om sin konflikt med myndighederne i 2015, særligt henset til at Udlændingestyrelsen under de tidligere afholdte samtaler har spurgt ansøgeren, om der forelå andre forhold end de forhold, han allerede havde afgivet forklaring om. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om denne episode til grund. De af ansøgeren nu påberåbte tolkeproblemer kan ikke føre til en anden vurdering heraf. De øvrige forhold, som ansøgeren har påberåbt sig som asylmotiv, har ikke en sådan intensitet og karakter, at de kan danne grundlag for international beskyttelse i Danmark efter udlændingestyrelsens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han er konkret og individuelt efterstræbt af de iranske myndigheder som følge af sin tilknytning til yarsan-troen, herunder hans særlige slægtsmæssige forhold i den forbindelse. Nævnet finder, at omstændighederne ved tilbageholdelsen af ansøgeren under aftjening af værnepligt i 2008/2009 i forbindelse med en konflikt med en mullah ikke kan føre til asyl i Danmark, allerede fordi der er tale om et afsluttet forhold. Heller ikke oplysningerne om ansøgerens brødres angivelige konflikter med myndighederne kan føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark. Herefter, og idet oplysningerne om ansøgerens involvering i Yarsan-samfundet i Danmark, heller ikke kan føre til asyl ud fra et sur place-motiv, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/95/TLNJ
