Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Rijab i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter fængsling eller henrettelse af de iranske myndigheder, fordi han har kritiseret myndighederne, har anklaget det iranske regime for at have slået hans bror ihjel og har talt godt om partiet KDPI, ligesom han har sympatiseret med KDPI under sit ophold i Danmark. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans bror, [S], døde i 2010/2011 under sin militærtjeneste. Efter nogle måneder klagede ansøgerens far over sagen til myndighederne, hvorefter der blev indledt en undersøgelse. Ansøgeren begyndte at interessere sig for retssagen vedrørende [S´s] død i 2015, hvor han deltog i to til tre retsmøder. Under det sidste retsmøde, som blev afholdt [i sommeren] 2015, beskyldte han det iranske regime for [S´s] død og talte godt om KDPI. Dette medførte, at ansøgeren af en soldat straks blev ført til et andet rum, hvor han opholdt sig i 10-20 minutter og fik bind for øjnene, inden han blev ført ud af bygningen og ind i en bil. Han blev kørt til et sted kort derfra, hvor han blev tilbageholdt, indtil han blev løsladt næste dag kl. 12 efter at have skrevet under på nogle papirer, hvis indhold han ikke forstod. Under tilbageholdelsen havde han bind for øjnene, fik lussinger og det blev sagt, at det ville koste ham dyrt, hvis hans adfærd gentog sig. [I efteråret] 2015 tog han til fredagsbøn i Husseini Ghaderi-moskeen, hvor han i en tale til forsamlingen på 500-700 personer fortalte, at det iranske regime havde slået hans bror ihjel, at regimet undertrykte kurdere, og at folk ikke skulle sende deres sønner i militæret, da de risikerede, at blive slået ihjel. Herefter blev ansøgeren afbrudt og smidt ud af moskeen. En bekendt, der havde hørt på, opfordrede uden for moskeen ansøgeren til at forlade Iran. Herefter tog ansøgeren til sin ven i [R], hvor han opholdt sig i fire dage, inden han udrejste af Iran [ i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det – navnlig efter den angivelige episode efter det sidste retsmøde, der ifølge ansøgerens egen forklaring fik alvorlige konsekvenser – må anses helt usandsynligt, at ansøgeren ville risikere over for 500-700 personer at fremsætte de beskrevne stærkt regimekritiske bemærkninger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om, hvor han fik bind for øjnene efter det sidste retsmøde, om sin tilknytning til KDPI og om retsmedicinerens konklusion vedrørende brorens dødsårsag. Nævnet har tillige tillagt det vægt, at ansøgeren i asylskemaet om baggrunden for sit asylmotiv alene har anført, at han var tilhænger af KDPI, og at hans liv ikke var i sikkerhed. Endelig bemærker nævnet, at det fremgår af de dokumenter, ansøgeren har fremlagt vedrørende retssagen i Iran, at denne er afsluttet forud for det retsmøde, hvor ansøgerens konflikt med myndighederne angiveligt opstod. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er blevet bekendt med ansøgerens begrænsede aktiviteter for KDPI i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på, at der via Udenrigsministeriet gennemføres en ægthedsvurdering af de to tilsigelser, som ansøgeren har fremlagt. Flygtningenævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/93/TBP
