Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk iraner og kristen af trosretning fra Marvdasht, Fars, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran, frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at arbejdede som snedker i Iran. Omkring [foråret] 2015 skulle ansøgeren lave møbler til sin kunde ved navn [A]. Efter en uge fortalte [A] ansøgeren om sin utilfredshed med islam. [A] inviterede ansøgeren til et møde, hvor de skulle sammenligne islam med andre religioner. Det viste sig at være et møde, hvor der blev undervist i kristendom. Undervisningen foregik i en privat bolig med tilstedeværelse af en præst. Herefter begyndte ansøgeren at deltage i kristendomsundervisningen en til to gange ugentligt. Ansøgeren deltog i kristendomsundervisningen i en periode i løbet af seks måneder. Undervisningen blev afholdt forskellige steder. Undervisningen blev afholdt i Shiraz eller Marvdasht. Efter fem til seks måneder fik ansøgeren at vide, at efterretningstjenesten havde trængt ind i forskellige huskirker i Shiraz, hvor de havde tilbageholdt folk. Efter denne episode bad præsten deltagerne om, at være mere forsigtige. Efter en uge mødtes deltagerne igen til undervisning. Da de var færdige med undervisningen stod ansøgeren sammen med sin ven, [B], ude foran bygningen og røg. Mens ansøgeren og [B] stod udenfor, kom efterretningstjenesten og stormede bygningen og arresterede de andre, der deltog i undervisningen. Herefter kørte ansøgeren og [B] hjem. Da ansøgeren var på arbejde næste dag, blev han hentet af to mænd i civilt. Mændene kørte ansøgeren til efterretningstjenestens hovedkvarter. Ansøgeren blev bedt om at underskrive et dokument, som han ikke måtte læse. Ansøgeren afslog at underskrive dokumentet. Derefter tvang de ansøgeren til at underskrive dokumentet med hans fingeraftryk. Ansøgeren fik i denne forbindelse lov til at læse dokumentet. Ansøgeren blev kørt til retten sammen med en soldat næste morgen. Mens soldaten gik hen for at aflevere ansøgerens journal, sad han lænket fast til en stol ude på gangen, som han selv havde lavet som snedker. Da skruerne i stolen sad løst, lykkedes det ansøgeren at frigøre sig fra stolen og slippe fri. Ansøgeren dækkede håndjernene med sin bluse. Da ansøgeren skulle ud sagde han til vagten, som han kendte fra sit tidligere snedkerarbejde i retten, at han skulle reparere den stol, som han havde i hænderne. Herefter skjulte ansøgeren sig i en plantage i tre dage, inden han udrejste af Iran [på en bestemt dato i efteråret] 2016. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under mødet for Flygtningenævnet har forklaret beredvilligt, engageret og meget detaljeret. Forklaringen er stort set sammenstemmende med hans forklaringer til Udlændingestyrelsen af [bestemt dato primo] 2016. Nævnet bemærker endvidere, at oplysnings-og motivsamtalen var meget kortfattet og finder derfor ikke, at der kan konstateres væsentlige divergenser. Et flertal af nævnet finder, at ansøgeren forklaring om hans konversion passer med hans forklaring om hans liv, hvor han var religiøst interesseret, men havde problemer med selvmordstanker, spiritusmisbrug og uenighed med familien. Flertallet finder, at der i ansøgerens forklaring har været flere påfaldende elementer, men finder ikke at disse tilsammen er tilstrækkelige til at tilsidesættes hans forklaring. Flertallet lægger derfor ansøgerens forklaring til grund, og lægger derfor til grund, at myndighederne opdagede, at han deltog i møder i huskirker og som følge heraf dels anholdte og dels sigtede ham for strafbare forhold. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/92/DH
