Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Javanrood, Iran. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter stammen [navn på stammen], idet de beskylder ansøgeren for at være årsag til hans assistents, [A]s, død. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han er konverteret fra islam til kristendom. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og [A] transporterede varer fra den irakiske grænse til byen Javanrood. [På en bestemt dato i foråret] 2015 blev [A] ved en fejltagelse skudt af fire bevæbnede mænd, mens ansøgeren og [A] var på vej til den irakiske grænse. [A] døde senere af sine kvæstelser. Ansøgeren blev herefter fængslet af politiet i fire dage, hvorefter ansøgeren blev stillet for retten. Lige efter ansøgeren havde fået sin dom, fik politiet at vide, at den egentlige drabsmand, [B], havde meldt sig, hvorfor ansøgeren blev løsladt. [A]s familie, som tilhørte stammen [navn på stammen], har truet med at slå ansøgeren ihjel. Som konsekvens heraf flygtede ansøgeren fra Javanrood til Kermanshah. Efter seks måneders ophold i Kermanshah flygtede ansøgeren fra Iran. [På en bestemt dato i efteråret] 2016 kastede [A]s familie syre på ansøgerens fars lastbil. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark konverteret til kristendommen, idet religionen giver ansøgeren ro. Ansøgeren var i kirke første gang i 2015. Ansøgeren blev døbt [på en bestemt dato i] 2016. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke fremgår af referaterne fra samtalerne med Udlændingestyrelsen, at der har været tolkeproblemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har vedrørende sit asylmotiv fra Iran forklaret divergerende på flere punkter, herunder om [A] benyttede et toilet eller tissede ved siden af bilen, om [A] blev ramt af et eller to skud, og om hvornår ansøgeren modtog den første trussel. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet han for nævnet har forklaret, at han blev truet af familien før skudepisoden, og om at han under tilbageholdelsen af politiet blev udsat for hårdhændet behandling, hvorved hans ben blevet revet ud af led. Flygtningenævnet finder det endeligt usandsynligt, at familien til [A] skulle efterstræbe ansøgeren, når [A] angiveligt har angivet forklaring, hvorved han har frikendt ansøgeren, og bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han ikke er blevet udsat for direkte trusler fra familien, men blot er blevet advaret af sine egne venner. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt, og at han har opholdt sig seks måneder i Kermanshah uden at have oplevet problemer. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring herom. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konversion til grund. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for årsagerne til hans omvendelse. Ansøgeren har ikke demonstreret viden om de kristne værdier og har udvist et mangelfuldt kendskab til faktuelle oplysninger om kristendommen, herunder påsken og altergang. De fremlagte erklæringer fra kirken viser et ringe fremmøde. Ansøgeren har forklaret, at der kun sjældent har været tolk til gudstjenesterne, og at hans viden stammer fra hans venners oversættelse og forklaring. Dåben, der er foretaget kort efter hans påståede interesse og uden nogen særlig viden om kristendommen, kan ikke tillægges vægt. Ansøgerens konversion vurderes derfor ikke som reel. Det forhold, at ansøgeren har postet religiøse billeder på hans Facebook-profil, gør ham ikke profileret i Iran. Det forhold, at ansøgeren påstår at være blevet truet efter at have lagt billeder på Facebook, kan ikke tillægges vægt, idet ansøgeren selv aktivt har accepteret korrespondancen med dem, der truede ham over Facebook Messenger. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring herom. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/91/DH
