iran201890

Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og født muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af ægtefællen til hans daværende kæreste, [A], fordi de havde et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han mødte [A] i metroen i [sommeren] 2015, da han var på vej hjem. Ansøgeren faldt i snak med [A], da han frarådede hende at købe høretelefoner fra en gadesælger i metroen. Ansøgeren besluttede sig for at stå af på samme station som [A], hvorefter han gav hende sit mobilnummer. En uge herefter blev ansøgeren kontaktet af [A]. Ansøgeren og [A] havde kontakt gennem sms’er og telefonopkald. Syv til ti dage efter [A] havde kontaktet ansøgeren mødtes de. Ansøgeren og [A] så hinanden omkring ti gange på to til tre måneder. [A] fortalte ansøgeren, at hun var blevet skilt fornyligt, og at hendes far holdt øje med hende. [A] var hjemme hos ansøgeren fire gange, hvor de havde samleje. [En bestemt dato i efteråret] 2015 blev ansøgerens families bopæl opsøgt af fire civilklædte myndighedspersoner. Ansøgeren var ikke hjemme, da ansøgerens families bopæl blev opsøgt. Ansøgerens mor kontaktede ansøgeren og oplyste ham om, hvad der var sket. Ansøgeren valgte på denne baggrund at være hos sin ven, [B] og sove. Dagen efter kontaktede ansøgerens mor på ny ansøgeren og fortalte, at bopælen var blevet opsøgt af civilklædte myndighedspersoner igen. De havde sagt til ansøgerens mor, at ansøgeren havde haft et forhold til en af deres overordnedes ægtefælle. Ansøgeren og hans mor vidste på denne baggrund, at ansøgeren var eftersøgt, hvorfor hans mor beordrede ham til at tage hjem til en af hendes veninder ved navn [C]. Ansøgeren overnattede hos [C] en nat, hvorefter han udrejste af Iran. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Han har til støtte herfor oplyst, at hans interesse for kristendommen begyndte i 2015, efter han i Iran havde købt en kristen film ved navn ”Son of God”. Ansøgeren praktiserede ikke kristendommen i Iran, fordi han ikke turde. Efter ansøgerens indrejse i Danmark begyndte han at gå i kirke. Ansøgeren er blevet døbt. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet, fordi han er biseksuel. Han har til støtte herfor oplyst, at han i perioden 2008-2012 har haft sex med fem forskellige mænd. Der var tale om enkeltstående situationer. Han ønsker at leve åbent med sin seksualitet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører forholdet til [A], til grund, idet forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren på flere afgørende punkter har forklaret divergerende og usammenhængende. Der henvises til, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han var på restaurant med [A], da de havde aftalt at mødes første gang. Ansøgeren har under oplysnings- og asylsamtalen [i sommeren] 2016 hertil forklaret, at han aftalte med [A], at de skulle mødes og gå en tur og gå på restaurant Nader. Under asylsamtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at de under det første møde gik rundt i Fadak-parken og i de omliggende gader. De gik på intet tidspunkt indenfor nogle steder, herunder på en restaurant. I asylansøgningsskemaet og under asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var hjemme hos sin ven, [B], da ansøgerens mor ringede til ansøgeren omkring midnat for at advare ham. Ansøgeren har derimod under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev kontaktet af sin mor, og derpå tog hjem til [B], hvor han opholdt sig en nat for næste dag at tage til Ardabil. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han opholdt sig en eller to nætter hos [B]. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt og af indre overbevisning er konverteret til kristendommen, idet ansøgeren ikke findes at have forklaret overbevisende herom. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren ikke i asylansøgningsskemaet har anført konversionen som en del af asylmotivet, og at han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han fik interesse for kristendommen 3 måneder før samtalen. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han i 2015 forinden sin udrejse fik interesse for kristendommen, og at det var en film om kristendommen og Jesus, som han købte i Iran, der førte til hans oprigtige interesse for kristendommen. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at han var 23-24 år, da han så filmen, det vil sige omkring 2010. Nævnet finder i øvrigt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har forklaret overbevisende om hans ønske om at praktisere kristendommen ved en tilbagevenden til Iran, idet der henvises til, at ansøgeren usammenhængende og afglidende har forklaret for nævnet, at han vil praktisere på en eller anden måde. Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at myndighederne i hjemlandet vil anse konversionen for reel. Nævnet kan endelig ikke lægge til grund, at ansøgeren er biseksuel. Der lægges herved afgørende vægt på, at ansøgerens oplysning herom ikke er anført i asylansøgningsskemaet, og at ansøgeren heller ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret herom. Oplysningen er først fremkommet under ansøgerens samtal med ansøgerens advokat, efter at Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/90/DH.