Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tvunget til spionage. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel af efterretningstjenesten, idet han har haft problemer med HR-chefen på sit arbejde. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive anholdt af HR-chefen eller hans bror, idet broren arbejder ved efterretningstjenesten. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han blev fyret fra sit arbejde [i foråret] 2009. Ansøgeren blev genansat fem måneder efter, da arbejdspladsen havde brug for hans ekspertise. På et tidspunkt begyndte ansøgerens kollegaer at genere ham, fordi han ikke deltog i religiøse begivenheder på arbejdspladsen. [I efteråret] skulle ansøgeren møde op på personalekontoret. Da ansøgeren mødte op, fik han en fyreseddel af [A]. Ansøgeren fik at vide, at han blev fyret, fordi han ikke er muslim. Ansøgeren blev vred på [A]. Ansøgeren sagde grimme ting til [A] og kastede hans koran på gulvet. Herefter forlod ansøgeren stedet. Da ansøgeren var på vej hjem, blev han ringet op af en af hans kollegaer, der oplyste, at [A] havde ringet til efterretningstjenesten, hvor [A’s] ene bror arbejdede. Ansøgeren tog ikke hjem, men overnattede i stedet hos en kollega. Et par dage senere opsøgte efterretningstjenesten ansøgerens bopæl. De havde sagt, at de gerne ville tale med ansøgeren, men ansøgerens ægtefælle havde sagt, at han ikke var hjemme. Nogle dage senere måtte ansøgeren forlade området, fordi han ikke kunne gå udenfor en dør. Ansøgeren tog til [by], hvor han opholdt sig i 18 til 19 dage. Under ansøgerens ophold i [by] havde efterretningstjenesten opsøgt hans bopæl en til to gange. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren vedrørende den helt centrale del af sit asylmotiv har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet har videre lagt vægt på forløbet af ansøgerens langvarige ansættelse i den samme store virksomhed og på den omstændighed, at ansøgeren i forhold til sin religion er ganske uprofileret. Nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er yarsan, og at han ikke kunne oplyse dette i forbindelse med sin ansættelse i 2000. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at han på intet tidspunkt har praktiseret sin religion i det offentlige rum, haft kontakt med eventuelle kollegaer med den samme religion eller ytret sig om sin religion på arbejdspladsen. Ansøgeren har bortset fra en kort periode i 2005 været ansat på den samme arbejdsplads, hvor han avancerede og fik ledelsesbeføjelser i den afdeling han var tilknyttet. Ansøgeren havde endvidere en tæt kontakt til de udenlandske ingeniører, der var ansat på virksomheden. Ansøgeren har vedrørende de omstændigheder, der efter ansøgerens forklaring ledte til opsigelsen [i efteråret] 2015 og vedrørende konflikten med den personaleansvarlige [A] under oplysnings og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen forklaret, at han af andre ansatte blev mobbet og chikaneret på grund af sin tro, og at han derfor selv begyndte at tale nedsættende om shiamuslimerne, hvilket udviklede sig til et skænderi, der endte hos den personaleansvarlige. Vedrørende mødet hos den personaleansvarlige, hvor ansøgeren blev opsagt, har ansøgeren forklaret, at shiamuslimerne fik ret, og at den personaleansvarlige nedgjorde ansøgeren. Ansøgeren har videre forklaret, at han af en kollega efterfølgende fik oplyst, at personalechefen havde sagt, at han ville gøre noget, som ansøgeren ikke ville glemme. Ansøgeren har udbyggende under asylsamtalen forklaret, at han forlangte at få en forklaring på opsigelsen, og at dette udviklede sig til en diskussion og et skænderi, i hvilken forbindelse ansøgeren løftede personalechefens koran op og kastede den på gulvet, hvorefter personalechefen overfor ansøgeren udtalte, at han ville gøre noget, så ansøgeren blev sat på plads. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/8/SHH
