Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra […], som ligger i Kermanshah-provinsen i Iran. Ansøgeren var oprindeligt Ahl-e Haq yaresan, men har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været politisk aktiv for Komola-partiet, idet han har uddelt løbesedler og skrevet politiske slagord på vægge. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv, og fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var politisk aktiv for Komola-partiet fra 2013 til 2015, hvor han uddelte løbesedler og skrev politiske slagord på vægge. Ansøgeren blev tilknyttet partiet via sin fars ven, [A], der var aktiv for partiet. Ansøgeren var ikke medlem af partiet, men aktiv sympatisør. Ansøgeren har været aktiv for partiet 12 gange, fem gange i 2013, fem gange i 2014 og to gange i 2015. Ansøgeren uddelte omkring 150 løbesedler ad gangen i landsbyerne omkring [ansøgerens landsby] og Sarpol-e-Zahab med teksten ”Længe Leve Komola” eller ”Død over den iranske Republik”. Fire af gangene skrev ansøgeren også politiske slagord på vægge. [A] skaffede løbesedlerne, men ansøgeren uddelte dem alene. [As] ægtefælle ringede [i sommeren] 2015 til ansøgeren og fortalte, at [A] var blevet anholdt. Ansøgeren forlod straks sin bopæl og kørte op til et bjergområde i […], hvor hans forældre ejede jord. Ansøgeren opholdt sig der i 40 dage frem til sin udrejse af Iran i [slutningen af sommeren] 2015. Ansøgerens ægtefælle ringede [i sommeren] 2015 og fortalte, at efterretningstjenesten havde opsøgt deres bopæl og ransaget stedet, idet de eftersøgte ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle var ikke klar over, at ansøgeren opholdt sig i bjergområdet. Efterretningstjenesten opsøgte ansøgerens bopæl to gange yderligere, mens hans ægtefælle opholdt sig hos sine egne forældre. Ansøgerens nabo havde kontaktet ansøgerens ægtefælle og oplyst herom. Ved den tredje henvendelse havde efterretningstjenesten ødelagt hoveddøren. Ansøgeren besluttede på denne baggrund at flygte. Han ringede til sin ægtefælles far og fortalte, at han var nødsaget til at flygte, hvorefter ægtefællens far sørgede for, at ansøgerens ægtefælle og søn blev kørt til Kermanshah, hvor de udrejste sammen. Ansøgeren er i Danmark konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund, idet de fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdige. Nævnet har herved taget ansøgerens begrænsede skolegang i betragtning. Flygtningenævnet har i forhold til ansøgerens asylmotiv angående frygt for forfølgelse på grund af politisk aktivitet for partiet Komala lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på flere centrale punkter, og at hans og ægtefælles forklaringer også er indbyrdes modstridende. Ansøgeren har således ved samtalen [i vinteren] 2015 hos Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde været politisk aktiv på syv nærmere beskrevne datoer i 2014 og 2015. Ved samtalen hos Udlændingestyrelsen [i slutningen af foråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at han var politisk aktiv på 12 nærmere angivne datoer i perioden fra [slutningen af sommeren] 2013 til [sommeren] 2015. Ansøgeren har endvidere givet forskellige oplysninger om, hvor mange gange bopælen blev opsøgt inden hans udrejse, ligesom ansøgeren og hans ægtefælle har givet forskellige oplysninger om, hvor mange gange de havde telefonisk kontakt i den periode, ansøgeren opholdt sig borte fra hjemmet, og indtil de udrejste, og hvem der i perioden kontaktede hvem. Ansøgeren har desuden for nævnet forklaret, at han ikke foretog uddeling af løbesedler sammen med [A], men at de i øvrigt var sammen to til tre gange om ugen, mens ansøgeren under samtalen [i slutningen af foråret] 2016 oplyste, at han altid foretog uddeling af løbesedler sammen med [A], og at de ikke har foretaget sig andet sammen end aktiviteten med løbesedlerne. Ansøgeren har i øvrigt ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for baggrunden for de divergerende oplysninger. I forhold til ansøgerens asylmotiv om konversion til kristendommen har nævnet blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren blev døbt [i foråret] 2016 og efter forudgående dåbsundervisning. Under samtalen [i slutningen af foråret] 2016 oplyste ansøgeren dog, at hans trosretning var Yarestan Al-Haqh, og at det var en 7-800 år gammel tro, som ikke er særligt respekteret i Iran i dag. Det var således først under samtalen [i slutningen af sommeren] 2016, at ansøgeren oplyste om sin konversion til kristendommen. Ansøgeren har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, men han har på trods af at være kommet regelmæssigt i kirke i 2 år alene på et overfladisk plan kunnet redegøre for sit forhold til kristendommen, og han har ikke for nævnet på overbevisende måde kunnet forklare konkret om de overvejelser, han gjorde sig i forhold til at konvertere umiddelbart efter at være kommet til Danmark. Nævnet har i den forbindelse fundet det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren allerede efter sit andet besøg i kirken og uden særligt forudgående kendskab til kristendommen henvendte sig til præsten for at få oplyst, hvad der skulle til for at konvertere. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af sin indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. De kirkelige udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren på sin Facebook profil har postet materiale med kristent indhold kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren, der ikke kan anses som særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder, herved har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de iranske myndigheder, at han af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/78/HHU
