Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Javanrud, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, lokalsamfundet, ISIL, sin familie og familien til den mand, som ansøgeren har haft seksuelt forhold med. Ansøgeren har herudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de lokale wahabister, som har truet ham, eftersom ansøgerens adfærd på Facebook strider mod islam. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han i Iran ikke kan være åben om, at han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han på et ukendt tidspunkt blev opsøgt af de lokale wahabister på det lokale marked i Javanrud. Ansøgeren er også blevet opsøgt på sin egen café to til fire gange. Den sidste opsøgning skete fem eller seks måneder forinden, ansøgeren udrejste fra sit hjemland. De lokale wahabister havde et problem med det navn, som ansøgeren brugte på sin Facebook-profil. Ansøgeren brugte navnet Karo Cwanrro på sin Facebook-profil. Fornavnet er identisk med en kendt forfatter, der er ateist, og efternavnet er det kurdiske navn på ansøgeren hjemby. De pågældende bad ansøgeren om at stoppe med at lægge ting ud på Facebook, som er i strid med islam. Ansøgeren videre henvist til, at han hele sit liv har kendt en mand ved navn Anwar Ghaderi. På et ukendt tidspunkt i 2015 blev ansøgeren og Anwar opdaget af Anwars far, mens de havde samleje. Ansøgeren havde forinden denne episode været i seng med Anwar tre til fire gange. Ansøgeren flygtede fra Anwars far og tog herefter til Mahabad. I Mahabad boede ansøgeren sammen med sin halvfætter og ven Woria i et par dage. Mens ansøgeren boede hos Woria, fandt Woria ud af, at Anwars familie havde opsøgt ansøgerens familie på deres bopæl og havde truet med at slå ansøgeren ihjel. Woria hjalp ansøgeren med at få kontakt til en agent. I Danmark har ansøgeren gennem sin ven Jabbar fundet ud af, at Anwars familie har opsøgt ansøgerens familie på deres bopæl fem til seks gange og truet ansøgeren familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeren forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det i sig selv må anses for bemærkelsesværdigt, at ansøgeren vælger at have et seksuelt forhold til en søn af en far, om hvem han ved, at denne er en konservativ muslim og indtager en magtfuld position. Nævnet finder det på denne baggrund påfaldende, at de vælger gentagene gange at have et seksuelt forhold hjemme hos vennen i den bolig, hvor forældrene bor, og at de angiveligt taler om det risikable heri uden effektiv at sikre sig imod, at nogen kan komme inde i lokalet. Nævnet bemærker, at der ikke er oplyst noget om, hvad der er sket med Anwar i denne anledning. Nævnet finder endvidere, at det må indgå i vurderingen af ansøgerens troværdighed, at han ikke har kunnet oplyse noget specifikt om den position, som faderen indtager i lokalsamfundet. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har fortalt divergerende om baggrunden for, at han fået en fængselstraf på et år, idet han oprindeligt har oplyst, at dette skete, fordi han havde et udenomsægteskabeligt seksuelt forhold sin kæreste, mens han senere, herunder i Flygtningenævnet, har forklaret, at han blev straffet, fordi han havde en samtale med en kvinde i sin café. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen er fremkommet med en detaljeret forklaring herom. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin samtale med Udlændingestyrelsen oprindeligt har forklaret, at en anden person har tilgået hans Facebook-profil og har liket et billede af Anwar på ansøgeren vegne, hvorimod han under forklaringen i nævnet har oplyst, at han muligvis selv har liket det uden at være opmærksom på det. Nævnet har endvidere lagt vægt på. At ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har nævnet, at han frygtede sin familie. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgerens påberåbte konflikt med lokale wahabister ikke har den fornødne intensitet til at kunne begrunde asyl- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren alene er blevet anmodet om at ændre sin adfærd på Facebook og ikke er blevet truet. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens asylmotiv i forbindelse med ateisme heller ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har levet i en årrække som ateist i Iran, uden at dette har givet ham problemer. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/74/TBP
