Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har oplyst at have været sympatisør for KDPI. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter overgreb fra de iranske myndigheder, dels som følge af den mandlige ansøgers tidligere fængsling i Iran og KDPI-sympati, dels som følge den kvindelige ansøgers families politiske aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøger deltog i [1970’erne] i en demonstration rettet mod det nye islamiske styre, i hvilken forbindelse han blev pågrebet af myndighederne og var fængslet i omkring fem måneder. Under fængslingen var han udsat for fysiske overgreb. Han blev løsladt mod kaution og skulle vende tilbage til fængslet, hvilket han imidlertid ikke gjorde, idet han i stedet flygtede over grænsen til Irak. Andre fanger, der vendte tilbage til fængslet blev efterfølgende henrettet. Den mandlige ansøger blev af de iranske myndigheder registreret som en kurdisk politisk modstander flygtet fra fængslet. Den mandlige ansøger tog ophold i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak, hvor han blev gift med den kvindelige ansøger. Den mandlige ansøger har været KDPI-sympatisør. Han betalte penge til KDPI, mens han boede i Al-Tash lejren, og deltog, ligesom den kvindelige ansøger, ofte i partiets ceremonier m.v. Den kvindelige ansøgers bror er aktivt KDPI-medlem, og det samme er hans fem nulevende sønner, der alle opholder sig i [Europa], hvor de har fået asyl eller venter på svar i deres asylsager. Den kvindelige ansøgers brors ældste søn var peshmerga og et aktivt KDPI-medlem, der fik asyl i [Europa] og døde som følge af, at han blev såret i kamp med iranske styrker. Ansøgerne rejste i 2015 fra Irak til Danmark. For så vidt angår den mandlige ansøgers forhold kan Flygtningenævnet – i overensstemmelse med ansøgernes forklaringer til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen den 26. maj 2016 – alene lægge til grund, at den mandlige ansøger i [1970’erne] var fængslet i Iran i omkring fem måneder som følge af, at han ved et tilfælde var til stede ved en demonstration mod det nye islamiske styre, idet han aldrig havde været politisk aktiv og derfor blev anholdt og fængslet ved en fejl. Nævnet kan således ikke lægge den øvrige del af ansøgernes forklaringer til grund, herunder om at han af de iranske myndigheder blev registreret som en kurdisk politisk modstander flygtet fra fængslet, idet forklaringerne herom er en udbygning i forhold til den oprindelige forklaring. Uanset om det herudover lægges til grund, at den kvindeliges ansøgers nevø – som forklaret af ansøgerne efter Udlændingestyrelsens afslag på meddelelse af opholdstilladelse – har været peshmerga og et aktivt KDPI-medlem, findes ansøgerne ikke at være blevet profileret i forhold til de iranske myndigheder på en sådan måde, at myndighederne må antages at ville efterstræbe ansøgerne i tilfælde af disses indrejse i Iran. Det er således lagt til grund, at ansøgerne aldrig selv har udøvet nævneværdige politiske aktiviteter og heller ikke hos de iranske myndigheder er registreret som politisk aktive, og at den mandlige ansøgers fængsling, der skete for næsten […] år siden, må antages at skyldes en fejl. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at begge ansøgere har nære familiemedlemmer, der efter det oplyste lever i Iran uden at have oplevet myndighedsovergreb. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/71/JHB.
