Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og angiveligt tidligere sunnimuslim fra Orumieh, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med partiet KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbageven-den til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren frygter endvidere det kurdiske klanoverhoved, [G], og hans søn, [B]. Ansøgeren frygter disse, fordi han har været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret] 2014 begynd-te at skrive nyheder og sende billeder til KDPI. I [vinteren] 2014 deltog ansøgeren i en fest hos [G]. Til festen deltog også en mand fra revolutionsgarden ved navn [A]. Ansøgeren tog billeder til fe-sten, som han sendte til KDPI. Disse billeder blev efterfølgende vist på [en TV-kanal] og på KDPI’s hjemmeside, og det fremgik i den forbindelse, at [G] samarbejdede med myndighederne. Herefter blev ansøgeren advaret af sin fætter, hvorefter ansøgeren tog ophold hos sin bror i en periode, indtil han tog tilbage til sin bopæl. Ansøgeren stoppede sine aktiviteter for KDPI i [starten af] 2015, men genoptog aktiviteterne i [efteråret] 2015. I [efteråret] 2015 uddelte ansøgeren pjecer indeholdende politisk materiale på [et universitet] i Orumieh. Dagen efter blev ansøgerens bopæl opsøgt af efter-retningstjenesten, som spurgte efter ham og blandt andet tog hans computer. Herefter udrejste ansø-geren af Iran. Ansøgeren har i forbindelse med nævnsmødet endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder og sine slægtninge, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født muslim, men at han aldrig har praktiseret religi-onen. Ansøgerens interesse for kristendommen opstod i efteråret 2016, hvor han deltog i to gudstje-nester i Ribe. Ansøgeren fik et godt indtryk af stemningen og konstaterede, at der var stor forskel på det, som han kendte fra islam. I sommeren 2017 fik ansøgeren yderligere interesse for kristendommen, da han deltog i møder på asylcenteret, som var arrangeret af en kristen asylansøger. Herefter begyndte ansøgeren at gå til gudstjenester igen, og han begyndte at gå til undervisning. Ansøgeren blev døbt [i efteråret] 2017. Herefter kontaktede ansøgeren sin søster og fortalte, at han var blevet døbt. Søsteren har fortalt dette til ansøgerens mor, som sagde, at hun var vred, og at hun ikke kunne tilgive ansøgeren. Ansøgeren bruger sin profil på Facebook til at sprede det kristne budskab. Ansøgeren deltager fortsat i gudstjenester og undervisning, og hvis han udsendes til Iran, vil han fortsat praktisere sin kristne tro. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom. Ansøgeren har således i sit asylskema ikke oplyst om sin frygt for [G] eller dennes søn og ej heller oplyst om uddeling af løbesedler eller en ransagning af hjemmet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var i besiddelse af lovligt pas eller ej ved sin udrejse fra Iran. Om sine politiske aktiviteter har ansøgeren forklaret, at han har taget nogle fotos, som han sammen med en forklarende tekst har sendt via Messenger til sin kontakt ved KDPI, [M]. Ansøger har videre forklaret, at det var andre, der forfattede tekster til billederne, og andre, der lagde billeder og tekst op på KDPIs hjemmeside, ligesom ansøgerens navn ikke fremgik af hjemmesiden. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har haft problemer i anledning af disse aktiviteter, at materialet på hans Facebook-profil er blevet slettet, og at hans Facebook-profil nu ikke er i ansøgerens navn. Ansøgeren har videre forklaret, at han til en privat fest tog et billede af en kurdisk leder, [G], hvilket billede dokumenterede dennes forbindelser til myndighederne, og at [G] og dennes søn efterstræbte ansøgeren, efter at billedet var blevet offentliggjort af KDPI. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren ved at fremsende billedet til KDPI ikke havde forudset, at dette ville blive offentliggjort, idet det måtte være formålet med fremsendelsen af billedet til KDPI. Endvidere er ansøgeren ikke blevet opsøgt eller truet af hverken [G] eller dennes søn i perioden fra offentliggørelsen af fotoet, [i starten af] 2015, frem til ansøgerens udrejse i [efteråret] 2015, hvorfor denne angivelige konflikt dels må betragtes som afsluttet, dels ikke er af en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har videre forklaret, at han ved solnedgang 4-5 dage før sin udrejse smed 25-30 løbesedler på universitetsområdet, og at han ikke mener, han blev opdaget. Efter ansøgerens forklaring blev hans hjem dagen efter opsøgt af personer, som han formoder var fra efterretningstjenesten, og disse ransagede hans hjem. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der efter ansøgerens forklaring ikke blev fundet KDPI-materiale hos ham, at han uden at blive opsøgt kunne opholde sig 2-3 nætter hos sin bror herefter, og at ansøgeren ikke har kunnet oplyse, om hans hjem senere er blevet opsøgt af myndighederne. Ansøgerens forklaring om, at hans familie undlader at informere ham om hans konflikt for at skåne ham, kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sine politiske aktiviteter var forfulgt, da han forlod Iran. Ansøgeren har ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen, senest [i foråret] 2017, oplyst om sin interesse for kristendommen. Ansøgeren er først påbegyndt sin kristendomsundervisning i efteråret 2017, efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, ligesom han er blevet døbt [i efteråret] 2017. Ansøgeren har forklaret, at han læser biblen men ikke ved så meget om kristendommen, fordi han ikke kan huske det, han har læst, hvorfor Flygtningenævnet finder, at ansøgerens kendskab til kristendommen er yderst begrænset. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for sine indre refleksioner omkring konvertering og har ikke tidligere udvist interesse for kristendommen eller andre religioner. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens konvertering ikke er reel. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/63/CMA
