Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [en landsby i] Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren, at han vil få en stor bøde eller blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af landet. Til støtte for sit asylmotiv har an-søgeren oplyst, at han i Iran blev undertrykt, fordi han var yarsan og kurder. Ansøgeren har forkla-ret, at man som yarsan i Iran ikke kunne praktisere sin religion eller få et arbejde, og at kurdere, der tilhørte yari, ikke havde deres egne skoler, hvilket betød, at de var tvunget til at modtage undervis-ning på farsi. Den muslimske del af befolkningen i Iran undertrykte og forskelsbehandlede yarsa-nerne, og hvis en yarsan gik forbi en moské, vaskede muslimerne opgangen til moskéen, fordi de betragtede yarsanerne som urene. Ansøgeren har oplyst, at han i 2014 blev opsøgt på sin bopæl af myndighederne. Myndighederne påstod, at ansøgeren havde samarbejdet med PJAK. Ansøgerens bopæl blev ransaget, og han blev udspurgt om hans kendskab til PJAK-medlemmer. Ansøgeren fortalte, at han ikke kendte nogen PJAK-medlemmer, og han blev herefter pålagt meldepligt på po-litistationen hver måned i ét år. Ansøgeren formoder, at meldepligten var en form for chikane. Mel-depligten ophørte i forbindelse med et ledelsesskift på politistationen, og ansøgeren fik at vide, at myndighederne ikke længere mistænkte ham for at samarbejde med PJAK. Ansøgeren udrejste ille-galt af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgeren har desuden oplyst, at han har mødt en pige ved navn [A] på asylcentret, og at de er blevet muslimsk gift. [A] flygtede fra Irak sammen med sin daværende ægtefælle, fordi parret frygtede [A’s] brødre. [A] har fortalt ansøgeren, at brødrene ved, at hun dan-ner par med en ny mand, og at brødrene har truet med at slå [A] og hendes nye partner ihjel. Ansø-geren ved imidlertid ikke, om brødrene kender hans identiet. [I vinteren] 2017 fik [A] afslag på op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, i Flygtningenævnet. Ansøgeren har herudover oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark begyndte at interessere sig for kristendommen, og at han [i som-meren] 2016 blev døbt i Thisted Kirke og er konverteret til kristendommen. Han har forklaret, at han begyndte at gå i kirke i [i begyndelse af] 2016, og at han sidenhen har gået regelmæssigt i kirke og modtaget undervisning i kristendommen. Ansøgeren har fortalt sin mor om sin konversion, og hun var glad på hans vegne, men urolig for ham, hvis han skulle vende tilbage til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund i sin helhed. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er etnisk yarsan og i den egenskab har været udsat for chikane i sin landsby. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette har haft en karakter og et omfang, der kan begrunde asyl. Nævnet kan lægge til grund, at ansøgerens bopæl er blevet ransaget, og at han er blevet udspurgt om sit kendskab til PJAK-medlemmer og pålagt meldepligt i et år. Nævnet lægger herved til grund, at dette forhold var bragt til ophør, inden ansøgerens udrejse, og nævnet finder herefter, at dette må betragtes som et afsluttet forhold. Nævnet finder ikke holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hans ægtefælles brødre har fremsat trusler mod hende. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at brødrene eller hendes familie i øvrigt har vilje eller evne til at efterstræbe ansøgeren i Iran. Nævnet lægger til grund, at [A’s] familie bor i Irak og har irakisk statsborgerskab. Nævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgerens konversion er reel. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren oprindeligt har oplyst, at han er yarsan-troende, ligesom han under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 har oplyst, at årsa-gen til, at han ønskede at konvertere var, at han ikke ønskede at blive sendt tilbage til Iran, hvilket han under samtalen [i begyndelsen af] 2017 har gentaget. Yderligere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren i efteråret 2016 blev muslimsk gift, og at han på forespørgsel under nævnsbehandlingen, om det udgjorde et problem for ham, at hans hustru var muslim, har henvist til, at det stod enhver frit for at vælge sin religion. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet rede-gøre for, hvad det er for budskaber om kristendommen, han angiveligt har lagt ud på sin Facebook-profil. Nævnet finder ikke, at den sanktion, som ansøgeren vil risikere i anledning af hans illegale udrejse, kan anses for uproportional. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” IRAN/2018/62/THV
