Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske kurdere og tidligere Yarsan, men nu konverteret til kristendommen, fra [A], Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til de var nødt til at flygte på grund af deres søn, idet han havde et forhold til en gift kvinde, der var shia-muslim, hvilket kvindens familie fandt ud af. Ved en tilbagevenden til Iran frygter de at blive dræbt af familiemedlemmer til den kvinde, som deres søn har haft et forhold til, ligesom de frygter politiet og efterretningstjenesten. Ansøgerne frygter videre myndighederne, fordi de er konverteret til kri-stendommen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv forklaret, at familien på en ukendt dato blev opsøgt af en masse personer på deres bopæl. Personerne spurgte efter deres søn, og de var me-get ophidsede og truende. Nogle af personerne trængte ind i huset og begik hærværk. Flere af per-sonerne var bevæbnede med knive, og en af dem fortalte, at de ville have ansøgerne til at udlevere deres søn, fordi han havde haft et forhold til en gift kvinde. I løbet af de næste par dage overvågede kvindens familie ansøgernes bopæl. Dagen efter opsøgningen blev ansøgerne på bopælen opsøgt af politiet, der ransagede for at finde sønnen, idet de oplyste, at der var indgivet en anmeldelse mod sønnen for utugt. Efter den første henvendelse kontaktede de sønnen, der var i [A] og sagde, at han skulle blive, hvor han var. Den kvindelige ansøger kontaktede et familiemedlem og fik med hjælp fra ham arrangeret, at sønnen kunne udrejse illegalt fra Iran. Kort efter flyttede ansøgerne tilbage til [B], hvor de en enkelt gang blev opsøgt af det lokale politi, der spurgte efter sønnen og truede med, at de ville tage den mandlige ansøger, hvis ikke ansøgerne fik sønnen til at melde sig. Ansøgerne udrejste kort efter illegalt af Iran. Ansøgerne begyndte kort efter ankomsten til Danmark at gå i kirke og blev [sommeren] 2016 døbt sammen med deres datter [C], idet de forinden havde gået regelmæssigt i kirke og til dåbsundervisning, hvilket de er fortsat med efter dåben. Indledningsvist skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgerne har henvist til, at de på grund af deres søns konflikter med familien til den kvinde, sønnen har haft et forhold til, og til sønnens konflikt med myndighederne, også vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse efter udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Iran. Sønnens sag har været sambehandlet med ansøgernes sager, og nævnet har i sønnens sag truffet følgende afgørelse: ”… Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været afglidende og ikke forekommer selvoplevet, ligesom forklaringen på en række centrale punkter har været usandsynlig og præget af divergenser, herunder divergenser i forhold til, hvad hans forældre har forklaret, hvorfor forklaringen i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Bortset fra [D]s fornavn, og at hun var ca. 23-24 år gammel, ved ansøgeren således ingenting om hende, herunder om hun var gift, om hun boede alene, eller hvad hun lavede, hvilket ikke er sandsynligt set i lyset af, at de har haft et forhold til hinanden over nogle måneder, og at forholdet ud over at være af seksuel karakter også indebar, at de ifølge ansøgerens egen forklaring til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet i tiden efter deres første møde talte i telefon og sms´ede med hinanden dagligt, og at han på den måde lærte [D] ret godt at kende. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren de første gange bragte alkohol ud til [D] ved at møde hende i det offentlige rum, hvor han overdrog hende posen, fremfor at hun enten selv, sådan som hun havde gjort tidligere, afhentede den i restauranten, eller lod ansøgeren bringe posen helt hjem til hendes bopæl. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at han mødte [D] to gange i forskellige smøger tæt ved restauranten, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han mødte hende i en park inde på parkens matrikelnummer, og at ansøgeren, efter at være foreholdt sin tidligere forklaring, har forklaret, at han mener, at han mødte [D] første gang i en sidegade og anden gang i en park. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han afleverede alkohol til [D] to eller fem gange og med hensyn til, om han havde kontakt til [D] eller ej i perioden fra anden gang, hvor han overbragte hende alkohol, og til hun ringede og sagde, at hun gerne ville indlede et forhold til ham. Ansøgerens forklaring om, hvordan [D]s hus var indrettet har været divergerende, ligesom de to tegninger han har lavet af huset under asylsamtalen og nævnsmødet, adskiller sig væsentligt fra hinanden med hensyn til, om der var udsyn via vinduerne i stuen og ud i gården, eller stuen ikke havde vinduer mod gården. Også med hensyn til, om det var ansøgeren selv eller hans chef, der gav [D] ansøgerens telefonnummer, om det var ansøgeren eller hans far, der ringede op, efter ansøgerens flugt til [A], og om det skete efter en eller tre dage, har ansøgeren forklaret divergerende. Endelig bemærkes, at ansøgerens forklaring har været divergerende i forhold til hans mors forklaring til hendes asylsamtale med hensyn til, hvem der betalte hans udrejse, idet ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det var familien, der betalte, hvorimod hans mor forklarede, at det var ansøgeren selv, der betalte. Nævnet har endelig tillagt det en vis betydning, at ansøgerens forældre, der har søgt asyl med henvisning til, at de i konsekvens af ansøgerens konflikt også er i risiko for overgreb og forfølgelse efter udlændingelovens § 7, har afgivet forklaringer, der har været præget af mange divergenser, hvorfor nævnet også har tilsidesat deres forklaringer som konstruerede.…” I konsekvens af, at nævnet har tilsidesat ansøgernes søns forklaring om det oprindelige asylmotiv, har nævnet også tilsidesat ansøgernes forklaringer, idet nævnet i den forbindelse videre skal bemærke, at også ansøgernes forklaringer har været præget af talrige divergenser, hvorfor forklaringerne også af den grund tilsidesættes som konstruerede til lejligheden. Ansøgerne har således begge angivet, at de er analfabeter, og den kvindelige ansøger har forklaret, at det udfyldte asylskema i hendes sag er udfyldt af den mandlige ansøger, mens den mandlige ansøger i asylsamtalen har fastholdt, at han er analfabet og har bestridt, at asylskemaet er udfyldt af hustruen, hvorimod han under samtalen med advokaten og under mødet i nævnet har forklaret, at det er ham, der har udfyldt skemaet, idet han kan skrive en lille smule, fordi han har gået et år i skole. Den kvindelige ansøger har forklaret, at familien til den kvinde, sønnen havde et forhold til, trængte ind i huset og ødelagde en masse ting, mens den mandlige ansøger i oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har forklaret, at personerne ikke var inde i huset, og at de ikke ødelagde noget. I samtalen med advokaten og under mødet i nævnet har begge ansøgere forklaret, at enkelte personer gik ind i huset og ødelagde noget af indboet. Ansøgerne har tidligere forklaret, at de blev opsøgt tre gange af kvindens familie på deres bopæl, hvorimod de under nævnsmødet har forklaret, at de blev opsøgt en gang, og at den mandlige ansøger to gange herefter opdagede, at kvindens familie overvågede dem. Den kvindelige ansøger har i oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklaret, at de solgte deres ejendele til den mandlige ansøgers far, inden de flyttede tilbage til [B], hvorimod den mandlige ansøger har forklaret, at de solgte ejendelene til en mægler. I samtalen med advokaten og under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at de solgte ejendelene til en person, der ville videresælge det. Ansøgerne har videre forklaret divergerende med hensyn til, om den kvindelige ansøger efter flugten har været i kontakt med deres voksne datter i Iran eller ej, og med hensyn til om den kvindelige ansøger havde et gyldigt pas eller ej, og om de ansøgte om et pas også til den mandlige ansøger eller ej og om årsagen til, at de fik afslag. Om den del af ansøgernes forklaringer, der vedrører konversionen skal Flygtningenævnet bemærke, at den mandlige ansøger til asylsamtalen forklarede, at han var yarsan, og at det var derfor, han havde overskæg, hvorefter han senere i samme samtale har forklaret, at han opfattede sig selv som kristen. Videre har ansøgerne om denne del af asylmotivet forklaret divergerende med hensyn til, om det først var efter oplysnings- og motivsamtalen, at de begyndte at interessere sig for kristendommen eller ej, og om de begyndte at gå i kirke ca. 2 måneder forud for oplysnings- og motivsamtalen eller først 2 måneder efter. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at det var sønnen, der vakte forældrenes interesse for kristendommen, og at de ca. en måned efter, at de var blevet genforenede med ham, begyndte at gå i kirke, og at de allerede da det skete, var klar over, at de ønskede at lade sig døbe, og derfor med det samme tilmeldte sig dåbsundervisning. Ansøgerne har endvidere haft svært ved at redegøre deres kristne overbevisninger og de overvejelser, der har ført til, at de har valgt at frasige deres yarsan-tro. Ansøgerne har desuden udvist en meget begrænset viden om kristendommen, idet den mandlige ansøger blandt andet ikke kender de ti bud. Herefter, og idet nævnet har tillagt ansøgernes generelle manglende troværdighed betydning, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgernes konversion er reel og et udtryk for en reel indre overbevisning og et ønske om også fremadrettet at leve som kristne. Nævnet skal endelig bemærke, at de generelle forhold, herunder forholdene for kurdere og yari-troende ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter § 7. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Iran risikerer forføl-gelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser. Iran/2018/61/IBK
