Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere Yaresan fra [A], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer til den gifte kvinde, [B], som han har haft et forhold til, ligesom han frygter politiet og efterretningstjenesten. Ansøgeren frygter videre myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han mødte [B] første gang i den restaurant, hvor han arbejdede som tjener, idet hun kom for at spise og drikke al-kohol. Efterfølgende kom hun tilbage en gang og købte alkohol. Hun fik ansøgerens telefonnummer og to gange bragte han hende alkohol, idet de mødtes i en smøge og i en park. Omkring [sommeren] 2015 ringede [B] til ham og fortalte, at hun godt kunne lide ham, og at hun gerne ville indlede et forhold til ham, hvilket han accepterede. De talte og sms´ede sammen og mødtes en enkelt gang, hvor de i [B]s bil kørte 10 km væk fra Kermenshah til et plantageområde, hvor de havde samleje i hendes bil. [Nogle dage senere] ringede [B] til ham og bad ham komme hjem til hende, hvilket han gjorde. De talte om kærlighed og kyssede. På et tidspunkt kunne ansøgeren se, at der kom en mand ind i gården. [B] blev bange og sagde, at han skulle løbe, idet han ellers ville blive slået ihjel. Ansø-geren flygtede ud af vinduet og blev forfulgt af manden, der dog ikke indhentede ham. Han lånte en telefon af en forbipasserende mand og kontaktede sin fars ven, [C] og fortalte, hvad der var sket. Herefter tog han en taxa til [C] i Sarpole. Dagen efter ringede hans far og fortalte, at [B]s familie havde opsøgt ansøgerens bopæl. Hans mor arrangerede med hjælp fra et familiemedlem hans udrej-se, og han udrejste [ultimo sommeren] 2015 illegalt fra Iran. Ansøgeren begyndte cirka en måned efter sin ankomst til Danmark at gå i kirke og blev i [foråret] 2016 døbt, efter at han havde gået re-gelmæssigt i kirke, ligesom han også efter dåben har deltaget i undervisning, gudstjenester og en bibelgruppe. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været afglidende og ikke forekommer selvoplevet, ligesom forklaringen på en ræk-ke centrale punkter har været usandsynlig og præget af divergenser, herunder divergenser i forhold til, hvad hans forældre har forklaret, hvorfor forklaringen i det hele forekommer konstrueret til lej-ligheden. Bortset fra [B]s fornavn, og at hun var ca. 23-24 år gammel, ved ansøgeren således ingen-ting om hende, herunder om hun var gift, om hun boede alene, eller hvad hun lavede, hvilket ikke er sandsynligt set i lyset af, at de har haft et forhold til hinanden over nogle måneder, og at forholdet ud over at være af seksuel karakter også indebar, at de ifølge ansøgerens egen forklaring til oplys-nings- og motivsamtalen og under nævnsmødet i tiden efter deres første møde talte i telefon og sms´ede med hinanden dagligt, og at han på den måde lærte [B] ret godt at kende. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren de første gange bragte alkohol ud til [B] ved at møde hende i det offentli-ge rum, hvor han overdrog hende posen, fremfor at hun enten selv, sådan som hun havde gjort tidli-gere, afhentede den i restauranten, eller lod ansøgeren bringe posen helt hjem til hendes bopæl. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at han mødte [B] to gange i forskellige smøger tæt ved restauranten, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han mødte hende i en park inde på parkens matrikelnummer, og at ansøgeren, efter at være foreholdt sin tidligere forklaring, har forklaret, at han mener, at han mødte [B] første gang i en sidegade og anden gang i en park. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han afleverede al-kohol til [B] to eller fem gange og med hensyn til, om han havde kontakt til [B] eller ej i perioden fra anden gang, hvor han overbragte hende alkohol, og til hun ringede og sagde, at hun gerne ville indlede et forhold til ham. Ansøgerens forklaring om, hvordan [B]s hus var indrettet har været di-vergerende, ligesom de to tegninger han har lavet af huset under asylsamtalen og nævnsmødet, ad-skiller sig væsentligt fra hinanden med hensyn til, om der var udsyn via vinduerne i stuen og ud i gården, eller stuen ikke havde vinduer mod gården. Også med hensyn til, om det var ansøgeren selv eller hans chef, der gav [B] ansøgerens telefonnummer, om det var ansøgeren eller hans far, der ringede op, efter ansøgerens flugt til [A], og om det skete efter en eller tre dage, har ansøgeren for-klaret divergerende. Endelig bemærkes, at ansøgerens forklaring har været divergerende i forhold til hans mors forklaring til hendes asylsamtale med hensyn til, hvem der betalte hans udrejse, idet an-søgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det var familien, der betalte, hvorimod hans mor forklarede, at det var ansøgeren selv, der betalte. Nævnet har endelig tillagt det en vis betyd-ning, at ansøgerens forældre, der har søgt asyl med henvisning til, at de i konsekvens af ansøgerens konflikt også er i risiko for overgreb og forfølgelse efter udlændingelovens § 7, har afgivet forkla-ringer, der har været præget af mange divergenser, hvorfor nævnet også har tilsidesat deres forkla-ringer som konstruerede. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der omhandler konversion til kri-stendommen bemærkes, at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen [ultimo efteråret] 2015 forkla-rede, at han hverken var troende eller religiøs, ligesom han hverken interesserede sig for sin egen religion, Yaresan al-haq, eller andre religioner, selvom ansøgeren på dette tidspunkt ifølge sin senere forklaring i forbindelse med asylsamtalen [i foråret] 2016 allerede omkring [efteråret] 2015 var begyndt at gå regelmæssigt i kirke og ifølge den fremlagt erklæring fra sognepræst [J] havde haft den første samtale med præsten [efteråret] 2015. Ansøgeren blev døbt kun ca. ½ år efter sin indrejse i Danmark, og han har ikke på en overbevisende måde været i stand til at re-degøre for den personlige udvikling, som han på den forholdsvis korte tid har gennemgået, ligesom han har haft svært ved at redegøre for de overvejelser, der har ført til, at han har valgt at konvertere og sine overvejelser om konsekvenserne af konversionen. Idet nævnet ved vurderingen af denne del af asylmotivet tillige har tillagt ansøgerens generelt manglende troværdighed nogen betydning, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for en reel indre overbevisning og et ønske om også fremadrettet at leve som kristen. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han, hvis han måtte blive sendt tilbage til Iran, kan være nødt til at skjule sin kristne overbevisning, men at han tror, at konversionen under alle omstændig-heder vil blive opdaget på et eller andet tidspunkt. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansø-gerens forklaring været opmærksom på, at ansøgeren har oplyst, at han efter ankomsten til Danmark har haft psykiske problemer i form af blandt andet humørsvingninger og angst, hvilket imidlertid ikke findes at kunne forklare divergenserne og de usandsynlige omstændigheder i ansøgerens for-klaring, hvorfor nævnet som anført indledningsvist har tilsidesat denne. Den omstændighed, at an-søgeren har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade i Danmark, og at der eksisterer en tv-udsendelse med hans deltagelse i en gudstjeneste, som også er tilgængelig på You Tube, at han har deltaget i et interview om sin konversion i avisen ”Nyt på tværs”, ligesom han har en åben Facebook profil, hvor han i eget navn har lagt kristne billeder og budskaber op sammen med billeder fra demonstrationen, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke var politisk aktiv i Iran, ligesom nævnet lægger til grund, at han ikke har haft konflikter med myndighederne. Det er herefter ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren, der ikke var profileret ved udrejsen, nu har profileret sig overfor de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Nævnet skal endelig bemærke, at de generelle forhold, herunder forholdene for kurdere og yari-troende ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter § 7. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/60
