Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere, shiamuslimer af trosretning og angiveligt bidoonere fra [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i tre demonstrationer til fordel for bidooneres rettigheder. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i demonstrationer [i starten af] 2012, [i efteråret] 2012 og [i starten af] 2014. Ansøgeren blev under demonstrationen [i efteråret] 2012 arresteret og tilbageholdt af myndighederne frem til [efteråret] 2012. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen afhørt to gange og udsat for vold. Ansøgeren blev [i efteråret] 2015 igen arresteret af sikkerhedstjenesten, efter en af ansøgerens venner havde oplyst dem, at ansøgeren havde deltaget i demonstrationen [i starten] 2014. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt om demonstrationen og udsat for tortur. Ansøgeren var tilbageholdt i seks dage, hvorefter han blev løsladt mod at erklærer, at han ville samarbejde med myndighederne. Ansøgeren og hans familie tog efterfølgende ophold i et forladt hus frem til udrejsen af Kuwait [i efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv. Den mandlige ansøger har ved indrejsen i Grækenland oplyst, at hans navn var [A], født [i starten af] 1979 og irakisk statsborger, mens han ved indrejse i Danmark oplyste navnet [B], født [i efteråret] 1979 og statsløs bidoon fra Kuwait. Om den kvindelige ansøger er det til de græske myndigheder oplyst, at hendes navn var [C], født [i starten af] 1982 og irakisk statsborger, mens hun til de danske myndigheder har oplyst sin identitet som [D], født [i starten af] 1982 og statsløs bidoon fra Kuwait. Ansøgernes forklaringer om, at de hos de græske myndigheder tre gange forsøgte at blive registreret som bidooner, forklarer ikke, hvorfor ansøgerne oplyste et andet navn eller en anden fødselsdato, ligesom ansøgerne ikke har forklaret herom til asylsamtalen. Den kvindelige ansøger har herom forklaret, at de var tilbageholdende overfor de græske myndigheder, fordi den mandlige ansøger ikke ville blive i Grækenland, og at de derfor oplyste, at de kom fra Irak, mens den mandlige ansøger har forklaret, at der ved registreringsstedet stod tre rækker, en række med syrere, en række med afghanere og en række med irakere, og at det kun var folk fra disse tre lande, der fik udrejsepapirer, og at de derfor oplyste at komme fra Irak. Ansøgerne har ikke for de græske myndigheder forevist de dokumenter, de under asylsagen påberåber sig skulle dokumentere, at de er fra Kuwait. Videre har den mandlige ansøger forklaret divergerende om sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at da han [i efteråret] 2015 blev tilbageholdt, skete det samme sted, hvor han tidligere havde været tilbageholdt, til asylsamtalen, at han blev bragt til et fængsel, og under nævnsmødet, at han ikke tidligere havde været der, hvor han blev tilbageholdt. Foreholdt dette har ansøgeren efterfølgende forklaret, at han ikke blev tilbageholdt i samme celle som sidst. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at da han blev løsladt [i efteråret] 2015 tog han hjem, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han tog til sine forældres hus, da han blev løsladt. Den mandlige ansøger har endelig under asylsamtalen forklaret, at han var blevet truet med henrettelse, såfremt han deltog i flere demonstrationer, mens han under nævnsmødet først har forklaret, at han formodede, at han ville blive henrettet og først, da han blev foreholdt forklaringen fra asylsamtalen, har forklaret, at myndighederne direkte truede ham med henrettelse. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at hun ikke ved, hvor familien boede op til udrejsen, og at hun ikke lagde mærke til noget specielt ved omgivelserne, da hun ikke kendte stedet. Den mandlige ansøger har heroverfor forklaret, at familien op til udrejsen boede i et forladt hus, der lå bag [moskeen X] på [gadenummer], den samme gade, deres eget hus lå på. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgernes forklaringer som utroværdige. Da Flygtningenævnet har tilsidesat ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv som utroværdige, er der ikke anledning til at foranstalte en torturundersøgelse af den mandlige ansøger. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/58/JEA
