Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af religiøs trosretning fra [byen X], Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive forfulgt af de kuwaitiske myndigheder, idet han har uddelt løbesedler og deltaget i en demonstration til fordel for bidooneres rettigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han som uregistreret bidoon ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra 2010 til [foråret] 2015 uddelte løbesedler i [byen X] og omegn vedrørende forestående demonstrationer for bidooneres rettigheder. [I foråret] 2015 deltog ansøgeren for første gang selv i en demonstration i [byen X] sammen med omkring 70 andre demonstranter. Under demonstrationen ankom politiet for at afbryde demonstrationen, og ansøgeren blev denne forbindelse anholdt sammen med flere andre demonstranter. Ansøgeren fik bind for øjnene, og han blev herefter kørt til en bygning, som lå omkring 15 minutter fra demonstrationen. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen beskyldt for at være fra udlandet, og han blev forelagt et dokument, som han blev tvunget til at underskrive. Ansøgeren fik senere oplyst, at han havde underskrevet en erklæring om, at han fremover ville blive gjort ansvarlig for fremtidige demonstrationer. Ansøgeren blev løsladt dagen efter tilbageholdelsen, hvor han uden for bygningen blev hentet af sin fars soldaterkammerat, [A]. Ti dage senere ankom politiet igen til [X]-området, hvor de anholdte unge bidoonere, idet endnu en demonstration havde fundet sted. Ansøgeren blev i denne forbindelse opsøgt på sin bopæl af en person, der advarede ansøgeren om anholdelserne. Ansøgeren flygtede herefter fra bopælen, men vendte tilbage om aftenen, hvor hans forældre fortalte ham, at politiet havde opsøgt bopælen for at lede efter ansøgeren. Ansøgerens far kontaktede sin soldaterkammerat [A], idet [A] havde kontakter i den kuwaitiske efterretningstjeneste. [A] opsøgte efterfølgende ansøgeren på hans bopæl og oplyste, at efterretningstjenesten ledte efter ansøgeren. Ansøgeren begyndte som følge heraf at overnatte skiftevis i ørkenen og på sin bopæl. Ansøgeren blev en dag oplyst af [A], at ansøgeren skulle forlade Kuwait, hvilket [A] ville hjælpe med. [A] modtog de nødvendige dokumenter fra ansøgerens far, og [i efteråret] 2015 kørte [A] ansøgeren til lufthavnen, hvorfra ansøgeren udrejste. Ansøgeren er efter indrejsen i Danmark blevet kontaktet af sin fars ven [B], som fortalte, at politiet havde opsøgt ansøgeren families bopæl, og da de ikke kunne finde ansøgeren, havde de taget ansøgerens familie med sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremtræder såvel divergerende som udbyggende. Ansøgeren har ved indrejse i Grækenland [i efteråret] 2015 oplyst sit navn som [C], født [i efteråret] 1993 fra Irak, mens han ved indrejse i Danmark har oplyst navnet [D], født [i efteråret] 1993, og at han er statsløs bidoon fra Kuwait. Hertil kommer, at de af ansøgeren fremlagte dokumenter, der angiveligt vedrører hans far og er udstedt før ansøgerens fødsel, herunder faderens fødselsattest, ikke indeholder det af ansøgeren til de danske myndigheder oplyste efternavn […]. Til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i to demonstrationer, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han kun har deltaget i en demonstration. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter sin løsladelse tog hjem og derefter ud i ørkenen. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter løsladelsen tog hjem, at der efter 10 dage kom en mand og advarede ham om, at politiet var i gang med anholdelser af unge bidooner, at politiet opsøgte ham på bopælen, hvorefter han i en periode boede skiftevis hjemme og i ørkenen, indtil han i en periode på mere end 6 måneder flyttede ud i et telt i ørkenen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han tog hjem efter sin løsladelse, at der kom en mand og advarede ham, og at han derefter tog ud i ørkenen, hvor han blev, til han udrejste. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sit asylmotiv, hvorfor han ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/57/JEA
