Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren er oprindeligt yarsan af trosretning, men han har oplyst, at han overvejer at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har uddelt løbesedler for det iranske kommunistiske parti (Komolah) og været medlem heraf. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv, og fordi han er deserteret fra militæret. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har konverteret til kristendommen. Ansøgeren har tillige henvist til, at han i Iran frygter at blive straffet for den samme forbrydelse, som han er blevet dømt for i Danmark. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han begyndte at aftjene sin værnepligt i Kermanshah [i vinteren 2012]. Efter 45 dage flygtede ansøgeren fra kasernen, men to måneder efter flugten blev ansøgeren bragt tilbage til kasernen. 38 dage efter, ansøgeren blev bragt tilbage til kasernen, flygtede han igen. Efter endnu et par måneder blev ansøgeren afhentet og bragt tilbage på kasernen, og han blev i den forbindelse idømt en fængselsstraf på tre måneders fængsel, som han afsonede henholdsvis 25 og 18 dage af. Da ansøgeren havde afsonet de 18 dages fængsel, flygtede han igen. Omkring to måneder herefter blev ansøgeren bragt til politistationen, hvor hans onkel garanterede, at han kom tilbage på kasernen. En dag i 2013 eller 2014 uddelte ansøgerens ven, [A], politisk materiale, mens ansøgeren holdt vagt. Dagen efter uddelingen opholdt ansøgeren sig i bjergene, hvor hans mor kontaktede ham telefonisk. Ansøgerens mor fortalte, at [A] var blevet anholdt, og ansøgeren flygtede herefter til Irak. Mens ansøgeren opholdt sig i Irak, deltog han i 15-16 møder hos det iranske kommunistiske parti og i fejringen af partiets stiftelsesdag. Ansøgeren opholdt sig i Irak i halvandet år, hvorefter han udrejste til Danmark. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han fik interesse for kristendommen og begyndte at gå i kirke, da han opholdt sig i Irak. Ansøgeren har besøgt kirken ind i mellem i Danmark. Ansøgeren er på nuværende tidspunkt ikke døbt, men han ønsker at blive døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om centrale dele af hans asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og afglidende. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at han holdt vagt, mens [A] delte løbesedler ud, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at både han og [A] delte løbesedlerne ud. Videre har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A’s] bror ringede til ham og fortalte om anholdelsen af [A], til asylsamtalen at han ringede til sin mor, der oplyste ham om anholdelsen, og under nævnsmødet at det var hans mor, der ringede til ham. Efter sin forklaring har ansøgeren været sympatisør med kommunistpartiet dels af sociale årsager og dels med henblik på at få opholdstilladelse i Irak, og at han ikke er interesseret i politik. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens deltagelse i møderne ikke har været af politisk karakter. Ansøgeren har forklaret, at han har deltaget i 15-16 politiske møder i Irak, men at det beror på hans egen formodning, at der deltog iranske agenter i møderne, og at disse har underrettet de iranske myndigheder om ansøgerens deltagelse i møderne. Ansøgerens forklaring om, at hans far er blevet opsøgt af myndighederne og pålagt meldepligt, forekommer ikke troværdig. Hertil kommer, at ansøgeren under sin udrejse fra Irak rejste gennem Iran mod Tyrkiet. Ansøgeren har videre forklaret, at han er deserteret fra militæret 3 gange og er blevet idømt en fængselsstraf på 3 måneder, der er afsonet. Uanset om ansøgerens militærtjeneste er afsluttet eller ej, har ansøgeren uden problemer opholdt sig 1½ år i Iran efter den seneste desertering. Hertil kommer, at den straf, ansøgeren måtte blive idømt for sin seneste desertering, ikke kan anses for uforholdsmæssig. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han i sit hjerte er konverteret til kristendommen. Ansøgeren er ikke blevet døbt, har ikke deltaget i dåbsforberedelse og har ikke deltaget i kirkelige handlinger, siden han fraflyttede [B]. Videre har ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen demonstreret et meget begrænset kendskab til kristendommen, herunder til kristne højtider, ligesom ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for sine overvejelser om og bevæggrunde for konvertering. Flygtningenævnet anser herefter ikke ansøgerens konvertering til kristendommen for reel. Det forhold, at ansøgeren på et værtshus i Åkirkeby har rappet to iranske protestsange, hvilket er blevet filmet og sendt til venner i Iran, er ikke i sig selv asylbegrundende. For så vidt angår det forhold, at ansøgeren i Danmark er dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og at han frygter at blive dømt for den samme forbrydelse i Iran, kan dette ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at risikoen for dobbeltstraf ikke i sig selv er asylbegrundende, og at det af UNHCR Country Report af 11/12. juni 2001 fremgår, at UNHCR ikke i Iran har fundet eksempler på dobbeltstraf for narkorelaterede forbrydelser, begået, pådømt og afsonet i udlandet, hvorfor nævnet ikke finder, at ansøgeren risikerer dobbeltstraf. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/53/IBK
